Krig på plakaten

Anden verdenskrig blev udkæmpet mange steder og på mange niveauer. Fra commando raids udført af få veltrænede soldater, over bombeangreb med +1000 maskiner, til landsætningen af 1 million mand på Frankrigs nordkyst. Krigen blev naturligvis oftest udkæmpet ved fronten, men på den såkaldte hjemmefront kæmpede andre styrker for at opretholde en kampgejst i befolkningen og for at sørge for materiel støtte til de kæmpende. En kamp, der omend langt mere fredelig, blev taget ganske alvorligt at de kæmpende.

Et af deres våben var propagandaen, og de udøvende mestrede den til fulde – både på allieret og akse siden. Men hvad er så propaganda?

Propaganda er en mening udtrykt med det formål, at yde indflydelse på handlingen af individer og grupper. Modsat videnskaben, der beskæftiger sig med analyse og fakta, arbejder propagandaen langt fra ideen om undersøgelser og beviser – den skal bare udtrykke noget.

Veludført videnskab kan modstå både kritik og mikroanalyse, faktisk søger videnskaben disse, hvorimod propaganda hurtigt falder for selv den simpleste nærlæsning. Derfor er propaganda heller ikke skabt til at holde særligt længe. Den har et umiddelbart mål, som den ofte når forbavsende hurtigt, men læses den blot nogle år senere, så virker den som regel både latterlige og plat. Dette er naturligvis endnu mere udtalt, når målet for propagandaen ikke længere eksisterer, eller samfundet har ændret sig så virkemidlerne ikke længere forstås på samme måde.

Her er en serie Amerikanske plakater fra anden verdenskrig, der alle tjente det formål, at galvaniserer befolkningen til støtte for krigen.

Den Amerikanske civilbefolkning var drevet af HÆVN!

175899

Soldaterne skulle holdes kampklare

easy

Så man måtte vælge med omhu

20p

Også almindelig trafiksikkerhed fik et krigsbudskab

17598

Der var heller ikke noget med at pjække fra arbejde

17598508

Kvinderne blev logget ud i erhvervslivet

us_propaganda-21

Selvom de åbenbart havde svært ved at holde kæft

1759009487_4c79863b12

Der blev ikke lagt fingre imellem

1758985009_ead0b7f90d

Er det ikke noget vi kender fra nutiden?

1759855978

Selv maden blev en del af krigen

n6

Ulven kommer!”

our_homes_in_danger

Det Tysk/Japanske krigsmonster

propagand

Skrivemaskinekrig

victorywaits

Kamp om det daglige brød

pp_us_38

Afslutningsvis en ren klassiker

pp0594

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Retro | Leave a comment

Sænke slagskibe IRL

1660: Sverige og Danmark indgår en fredsaftale, kendt som Freden i København, der afslutter Karl Gustav krigene. Den sidste aftale, Freden i Roskilde, var ikke gået så godt og allerede efter 4 måneder (juni 1658) fløj de i totterne på hinanden igen. Selvom Danmark ved Københavnerfreden fik Bornholm (og dermed adgang til Østersøen), så havde vi for altid mistet Skåne, Halland og Blekinge (disse var allerede mistet ved Roskildefreden, men blev definitivt afskrevet i 1660). Desuden mistede Norgen Bohuslän til Svenskerne. Det var dog bestemt ikke sidste gang vi sloges med de blå/gule naboer, men det fik vi altså ikke de østlige egne tilbage af.

Karl Gustav smutter over isen i et ubevogtet øjeblik

taget_over_balt2

1941: Det Tyske slagskib Bismarck bliver sunket af Royal Navy i nordatlanten. Den Tyske flådes største og mest moderne krigsskib, var på vej til de travle fragtskibsruter mellem England og USA, for at sætte en stopper for Briternes konstante tilgang af ressourcer. Det var planlagt, at Bismarck skulle sniges ud i nordatlanten, var at sejle op langs Norge og derfra slå en stor bue nordover mod Grønland. Planen faldt lidt fra hinanden, da den Britiske efterretningstjeneste (i besiddelse af en Tysk Enigma kodemaskine) fik nys om slagskibets rute.

21 maj fotograferede en rekognoscerings-spitfire det store slagskib nær Bergen og den Britiske flåde afsejlede øjeblikkeligt fra Scarpa Flow. Eftersom Bismarck kun var eskorteret af den tunge Krydser Prinz Eugen, mente admiralitetet at slagskibet HMS Prince of Wales og slagkrydseren HMS Hood sagtens kunne stå distancen.

Sådan skulle det imidlertid ikke gå. Bismarch tog den ene og bankede den anden under slaget i Danmark stræde, hvilket pissede Briterne, og i særdeleshed Winston Churchill, alvorligt af. Begge skibe sank med et tab på 1428 mand (alle på nær 9). Tyskerne mistede ingen.

Briterne var nu temmelig opsat på hævn og kastede derfor alt tilgængeligt materiale after Bismarck. Resultatet udeblev ikke. Om aftenen den 26/5 angreb en lille gruppe aldrende Swordfish torpedobombefly det flygtende slagskib og skadede, med en enkelt torpedo, roret på Bismarck så alvorligt, at skibet nu var fastlåst på en nordvestlig kurs. Derefter var det en smal sag, at bringe den hævngerrige Britiske flåde på skudhold.

Tidligt om morgenen den 27 maj spottede den Britiske flåde deres bytte. Bismarck kunne på dette tidspunkt hverken styre eller sejle, så dets kolossale bevæbning kunne ikke anvendes til fulde. Det lykkedes forholdsvis hurtigt for den Britiske flåde, at ukampdygtiggøre Bismarcks kanontårne, hvorefter de uden modstand kunne pumpe granater på Tyskeren.

Lidt før frokost forsvandt Bismarck under bølgerne, stadig med flaget sat, hvilket imponerede de gamle Britiske søulke. Den Britiske flåde gav følgende retning til deres officerer: “For political reasons it is essential that nothing of the nature of the sentiments expressed by you should be given publicity, however much we admire a gallant fight”.

1995 af Bismarck’s 2200 store besætning døde.

I 1989 genopdagede Dr. Robert Ballad det store slagskib på godt 5 kilometers dybde. En undersøgelse af vraget viste, at Tyskerne muligvis selv havde hevet proppen ud og ladet Bismarck synke med æren i behold.

Bismarck i sin storhedstid

bismarck_16

Slagskibet under 5 kilometer vand

bismarck1

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.4/10 (7 votes cast)
Posted in Almanak | Leave a comment

Film skal ses på Polsk

I 70’erne og 80’erne havde de Polske filmmyndigheder en ide om, at folk meget hellere ville se hjemmelavede plakater, i stedet for de flygtlige kapitalistiske plakater Hollywood selv brugte som reklame. Derfor opstod der en helt særlig afart af filmplakater, der ikke bare var oversat til lokalsproget, men genfortolket af lokale kunstnere.

Det er vist et meget personligt valg, om man syntes de er bedre, eller værre, end originalerne.

Alien – den 8’ende passager

2pq3q0z

M.A.S.H.

2rdgqpe

Fluen

4pxlxv

Dommedag nu

32zja15

Tootsie

1580e1u

Rosemarys baby

mx0i39

Den uendelige historie

w0m2jq

Wargames

wargames

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Leave a comment

Bizarro

bizarro

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.0/10 (1 vote cast)
Posted in Cartoon | Leave a comment

Frygt og bævren

Jeg husker den fra den lille kommode under spejlet i gangen. Den lille blå pjece med sirenen og den temmelig bekymrende titel: Hvis krigen kommer.

I 1962 besluttede regeringen, at den kolde krig med tilhørende skræmmekampagne, muligvis havde skræmt befolkningen mere end beregnet, så med forhåbning om en landsdækkende beroligelseskampagne, trykte og husstandsomdelte de en oplysningspjece, med forord af statsminister Viggo Kampmann – et passende navn må man sige.

Naturligvis var der ikke bare tale om en lille billig krig. Titlen hentydede utvetydigt til en atomkrig og pjecen indeholdt gode råd og regler, for enhver der er uheldig nok til at opleve et atomvåben detonerer i nærheden.

En beroligende lyseblå storby, med en overvågen luftværnssirene

krig1

Side 2 indeholdt en indholdsfortegnelse, så man lynhurtigt kunne finde det kapitel man stod og havde brug for. F.eks. forholdsregler for psyko-kemisk gas.

Pjecen var opdelt i hovedafsnit, hvoraf det første var: Fjenden i landet. Det indledes af sætningen: ”Enhver krig vil blive ført med de våben, angriberen anser for formålstjenestelige”. Heriblandt var det naturligvis propaganda, sabotage, falske meddelelser og anden femtekolonnevirksomhed der hentydes til. Alt det skulle man altså slå en streg over.

krig2

Derefter fulgte en frygtindgydende beskrivelse af et kernevåbens virkning. Med henblik på at klargøre befolkningen på den forholdsvis sikre død, skulle en fjende droppe en humdinger over København, eller Kirke Hyllinge. Det var en pænt detaljeret forklaring af varmestråling, trykbølge og selvfølgelig radioaktivitet. Som det ses på nedenstående tabel, så skal man ikke bo for tæt på.

krig5

Efter det forholdsvis skræmmende kapitel, forsikre bogen, at civilforsvaret er velforberedte og gerne hjælper borgerene, hvis de skulle komme til skade – muligvis ikke mutanter, da det er ret ulækkert.

krig6

Bogen afsluttes med en guide til hjemmelavede beskyttelsesrum, med tekniske ligninger og gode råd til nødforsyninger (mindst 8 dage, tak).

En dåseoplukker er næsten ligesom en dåseåbner, men beregnet til atomkrig

krig11

Tryg og sikker i eget hjem

krig8

Skulle alt andet svigte, så løb for livet! (spot Anonymous personen)

krig9

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Retro | Leave a comment