Tog på snor

Sidst i 60’erne kiggede Sovjet-ingeniører på deres højspændingsledninger og tænkte: hvorfor ikke putte et tog derop?

Ideen er jo ganske nærliggende, da det er både nemmere og billigere, når man ikke først skal bearbejde lange landstrækninger og derefter nedlægger jernbanespor. Faktisk blev Sovjetregeringen også hurtigt vilde med ideen og kastede en pose penge efter projektet.

Man havde allerede lidt erfaring fra skilifte med gondoler, så det var bare et spørgsmål om at forstærke systemet, så de kunne holde til de 500km/t lyntoge man forventede at bruge. Drømmen om disse ”String-trains” virkede som fremtidens afløser for konventionelle jernbaner.

Fremtidens transport – det Russiske String-train

24

Hvis de havde kigget lidt i de tekniske historiebøger, så kunne de have sparet en del penge. Ideen var nemlig lang fra ny og selvom det er teknisk muligt, så indebar det anseelige tekniske problemer, hvis hastigheden skulle konkurrerer med almindelig togtransport.

Allerede i 1893 havde Russerne selv kigget på denne transportteknologi

stringtrain05

Amerikanerne havde leget med tanken i 50’erne

stringtrain

Af uvisse årsager blev pilotprojektet en del mindre futuristisk end lovet på tegningerne. Faktisk mindede det mere om en aflagt militærlastvogn involveret i en eller anden cirkusforestilling. Der var også den umiddelbare forskel, at ”toget” kørte oven på skinnerne, i stedet for at hænge under en stålwire. Muligvis har der været anseelige kvota af vodka involveret i planlægningen.

Hvor fanden er mit “String-train”?

2a

Det skulle have været så godt

18

Men projektet kørte af sporet……

61

Uanset den lidt uheldige start på projektet (Sovjetunionen blev opløst), så arbejder folkene bag det Russiske String-train stadig på ideen, men om vi nogensinde ser dem konstrueret i kommerciel størrelse henstår i det uvisse. Hvis man sammenholder nedenstående tegning med den oprindelige plan, så virker projektet også lidt mere praktisk i den nye udgave – korte strækninger og små vogne.

110

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Leave a comment

Astronaut-træer

moontree04

Da drengene fra NASA tog af sted på Apollo 14 missionen, havde de et et par hundrede frø og nødder med i en lille pose. Efter de returnerede til jorden, blev posen afleveret til en skovstation i Mississippi, hvor biologer med kærlig hånd fik dem til at spire.

Det var ikke tale om et dybere videnskabeligt eksperiment, men et publicity stunt fra NASA, der skulle skabe en mere direkte forbindelse mellem måneprojektet og den almindelige borger. Træerne blev foræret til Amerikanske byer og universiteter i forbindelse med 200 årsdagen for de forenede Amerikanske stater.

Selvom de aldrig var på selve månen (de blev i kredsløb sammen med Stuart Roosa), så kendes de i dag som ”Moon trees” og kan stadig findes rundt omkring i Amerika. Faktisk er det sandsynligt, at nå man igen vender tilbage til månen omkring 2020, så er træerne de eneste levende organismer der har været ved månen. Astronauterne fra måneprojektet kommer på lidt af en opgave, hvis de skal klare 11 år mere, men eftersom de er ret sejlivede, så er det ikke helt umuligt.

Månetræet ved Goddard Space Flight Center

moontree02

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Mini Facts | Leave a comment

Hypotheses non fingo

1687: Isaac Newton udgiver Philosophiæ Naturalis Principia Mathematica (Naturfilosofiens matematiske principper) der giver os videnskabelige perler som: himmelmekanik og tyngdeloven – altså grundlaget for den klassiske fysik.

Newton havde gået og tænkt lidt over himmellegemernes bevægelser og i særdeleshed Copernicus bevisførelse mod der heliocentriske univers. Han havde også fået et æble i hovedet, så det var ikke bare sjov alt sammen. Resultatet af hans tanker blev til denne tre bind store udgivelse – skrevet 1685-1686.

Principia (som den hedder blandt venner) er muligvis det mest betydningsfulde videnskabelige værk nogensinde. Det skal lige nævnes, at Newton i forbindelse med dette arbejde også grundlagde Differentialregningen.

William Blakes udgave af Newton – divine geometer

newton-williamblake

1943: Slaget ved Kursk begynder. De Sovjetiske og Tyske styrker tørner sammen i området omkring byen Kursk, i verdens største panser-slag nogensinde. I alt var over 6600 tanks involveret og de fleste af dem blev ødelagt. Slaget blev en overlegen Sovjetisk sejer og Tyskerne var herefter i defensiven indtil krigens afslutning.

Mod vest! råber Ivan, mens han smadrer et Tysk skilt med ordene “Mod øst!”

kursk

1946: Bikinien genintroduceres af den Franske ingeniør Louis Rénard (der skulle en ingeniør til). Faktisk havde Romerne allerede brugt denne badebeklædning, men man havde åbenbart glemt det på et tidspunkt. I hvert tilfælde vakte det stor opsigt på de Franske badestrande, da pigerne i løbet af sommeren 1946 dukkede op i denne todelte badedragt. Den var opkaldt efter Bikini atollen, hvor man samme månde havde prøvesprængt en atombombe. Louis mente Bikinien ville skabe lige som meget opmærksomhed, og det havde han sikkert ret i.

Her fra steampunk.dk kan vi kun sige: Tak Louis!

Vægmaleri af den Romerske Bikini – Bikinium

bikini

1996: Fåret Dolly bliver det første klonede pattedyr. Dolly blev lavet af Ian Wilmut og Keith Campbell på Roslin Instituttet i Edinburgh. Forsøget beviste at celler taget fra en hvilken som helst del af ”donordyret”, kunne skabe et helt individ. I dette tilfælde var cellen taget fra brystpartiet på et andet får og den resulterede klon blev derfor opkaldt efter der storbrystede sangerinde Dolly Parton. Dolly døde 14/2 2006 – faktisk blev hun aflivet, fordi hun havde lungekræft.

Dolly på National Museum of Scotland

dolly

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Almanak | Leave a comment

No touching!

death

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Leave a comment

Plastik-fantastik

airfix_logo

En del af mine barneår blev tilbragt i en svag rus af opløsningsmidler og epoxy. Det var ikke, at jeg var blevet sendt ud og tjene på en fabrik, eller på anden måde var tvunget ud i brud på arbejdssikkerhedsloven – jeg var simpelthen bare modelsamler.

Mine foretrukne modeller var fra den Engelske firma Airfix. Dette hæderkronede plastikstøberi har siden 1955 produceret skalamodeller af krigsmateriel for Nordeuropas drengebørn. Selvom Airfix også havde mere civile maskiner i kataloget, så var det, som oftest, krigen der var flest penge i.

Modellerne kom i flere størrelsesforhold, men 1/72 var min ynglings-skala, fordi den passede til de små soldater som Airfix også solgte. Som med alt andet 70’er legetøj, så viste katalogerne med al tydelighed, at de Danske importører ikke hentede det fedeste hjem. Legetøjsbutikkerne, hvor jeg fik de fleste af mine sæt, havde godt nok en forholdsvis stor modelafdeling, men det var kun de kendte modeller og der var ingen tilbehørssæt, så man var lidt bundet i sine udfoldelser.

Jeg må indrømme, at jeg aldrig blev særlig god til modelarbejde. Grunden var nok, at jeg faktisk så samleprocessen som et nødvendigt onde der skulle overstås før jeg kunne lege med modellen. Derfor bar mine modeller tydeligt præg af hastværk og overflødig kraftanvendelse på limtuben. Når samlearbejdet var overstået opdagede man som regel, at man lige nøjagtigt manglede de farver malevejledningen anbefalede. Derfor endte jeg gerne med en misfarvet og limindsmurt flyvemaskine, hvor hverken hjul eller propel kunne dreje. For en hobby var det hele faktisk lidt stressende – Hvordan maler man i øvrigt øjenbryn på en 10mm høj plastikpilot?

Som de sidste par billeder herunder viser, så er der heldigvis folk med mere tålmodighed og detaljesans end mig.

De fleste startede med en Spitfire

airfix05113reviewbg_box

De helt billige sæt kom i plastikposer og utrolig ringe kvalitet

af01

Matchbox havde også vare på hylden, men de var ikke helt så gode

mb01

Der var også civile fly, men dem var der vist ikke mange børn der legede med

af03

Æsken åbnedes meget højtideligt – mangler der noget?

af02

De små soldater fra Airfix, var i mange år mit ynglingslegetøj

airfix-ww1-british

De skulle gerne ende op såden her

model

Detaljegejl fra Verlinden

2381

Verlinden Focke-Wulf Fw 190 diorama

vl

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Retro | Leave a comment