Seriøs gamer!

cleric

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder | Leave a comment

Jeg har desværre kun store sedler….

1698: Et Skotsk forsøg på kolonisering, kendt som the Darien Scheme, afsejler fra Edinburgh med kurs mod Panama. Ekspeditionens 5 skibe har 1200 håbefulde kolonister ombord på den godt 4 måneder lange tur. De ankommer i Darianbugten i Panama den 2. november 1698 og navngiver deres nye hjem ”New Caladonia”.

De friske Skotter påbegynder straks konstruktionen af Fort St. Andrews, som de bevæbner med 50 medbragte kanoner. Herefter tager de fat på landbrugsaktiviteter, der desværre er langt mere besværligt end forventet. I stedet satser de på handle med de venligsindede indfødte, men disse er ikke videre interesseret i Skotternes medbragte vare, der mest bestod af glasperler og spejle.

Uden mad og drikke, finder Skotterne deres koloniseringsforsøg temmelig ufrugtbart og dødsraten i kolonien stiger til godt 10 om dagen. Efter 8 måneder i sydens sol, vender de tiloversblevne Skotter snuden hjemad igen – kun 300 nåede Skotland.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt

darian

1789: Det Parisiske proletariat får nok af kong Louis XVI og hans forbandede økonomiske krise, så de stormer det centrale fængsel i Paris, nemlig la Bastille. Det var meningen de ville frigive alle de stakkels fanger, der blev holdt under kummerlige forhold i middelalderfængslet, men da de fik fat i nøglen, viste det sig at der kun sad 7 – 4 falskmøntnere, 2 vanvittige og 1 afviger (hvad han så end har været for en fætter).

Faktisk var det kommandanten der selv lukkede den brølende hop ind, efter de havde afslået hans forslag om våbenhvile. Klokken 17:30 åbnede han porten og lod pøblen strømme ind. De viste ikke større taknemmelighed. Kommandanten blev gennempryglet indtil han råbte de skulle lade ham dø og sparkede en wienerbrødsbager i nosserne. Det var lige over stregen, så de stak ham ihjel og satte hans hoved på en stage. Stormen på la Bastille blev et ikon for den Franske revolution og fejres stadig hvert år.

Prise de la Bastille, af Jean-Pierre-Louis-Laurent Houel

bastille

1881: Den berygtede desperado Henry McCarty, eller Henry Antrim, eller William H. Bonney, bedre kendt som Billy the Kid, render på den tidligere bøffeljæger, nu sherif/dusørjæger, Pat Garrett i New Mexico. Bonney var sidst i april stukket af fra fængslet i Lincoln, hvor han afventede galgen. Det var lykkedes ham at dræbe begge sine vagter, efter han havde hentet en revolver på et udendørs das, som han fik lov til at benytte.

Efter 2 måneders jagt, lykkedes det Garrett at lokaliserer banditten på en farm, hvorefter han og 2 hjælpere sneg sig ind i Bonney’s soveværelse. Billy the Kid vågnede og spurgte hvem det var, som svar fik han en ladning varmt bly. Garrett og hans hjælpere begravede ham dagen efter.

I årene efter, var der en række folk, der påstod at de var den berygtede Billy the Kid og altså havde overlevet Garrett’s attentat. Amerikanske historikere undersøger stadig deres påstande, men indtil videre er der ingen håndfaste beviser for at Billy the Kid skulle have overlevet – nu er han i alle tilfælde død!

William H. Bonney

billykid

1969: Den Amerikanske regering, med Nixon i spidsen, stopper cirkulationen af store sedler. I dag er den største dollarseddel 100$, men indtil 1969 kunne amerikanere proppe både 500$, 1000$ 5000$ og 10.000$ sedler i tegnebogen. Faktisk var der også en 100.000$ seddel, men de var aldrig i rigtigt omløb. 5000$ og 10.000$ sedlerne var i omløb, men kun i meget begrænset omfang.

I virkeligheden var de helt store sedler en veksel for en tilsvarende guldværdi og sorterer mere under guldcertifikater end pengesedler. De blev mest brugt mellem regeringen og bankerne, men kasinoejeren Benny Binion havde i mange af 100 10.000$ sedler hængende på sit kasino – de er nu i hænderne på forskellige samlere. Regeringen står stadig bag deres værdi, så hvis du finder en vekslen de den til moderne mønt.

Præsident Woodrow Wilson pryder 100.000$ sedlen

100000

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (4 votes cast)
Posted in Almanak | Tagged as: , , , , | Leave a comment

To palace, or not to palace

soviet

Det er ikke nemt at konstruerer noget middelmådigt, når man lider af galoperende storhedsvanvid. Da den hedengangne Sovjetunion i starten af 1930’erne besluttede, at de ville bygge et palads til folket, så blev der ikke sparet på krudtet.

Tanken opstod da Sergei Kirov under den første Sovjet konvent (i 1922) foreslog, at der burde bygges noget socialt på et sted der før husede overklassens dekadente bygningsværker. Man forventede desuden at fremtidige konventer ville trække delegerede fra hele verden, hvorved den daværende konventbygning ville være alt for lille. Et ”Palace of Soviets”, eller ”Dvorets Sovetov”, ville samtidigt sende et signal til Europas sovende proletariat: Kommunisme er her for at blive!

Inden ideen nåede længere end partimedlemmernes fantasier, gik gode gamle Lenin hen og døde. Et midlertidigt mausoleum af træ blev konstrueret på den røde plads, men vennerne havde planer om noget mere storslået. Kunne man dog bare kombinere Sovjetternes palads, med Lenins sidste hvilested, så ville al ting være perfekt, eller i hvert tilfælde ganske fornuftigt; tænkte de.

Partiledelsen udstedte en verdensomspændende arkitektkonkurrence for en storslået bygning, der skulle placeres, hvor den Russisk ortodokse Kristi frelser katedral stod. Den smukke katedral blev fluks revet ned og et udvalg af arkitekturkyndige partimedlemmer gennemgik de indsendte tegninger.

Den gamle katedral bortsprænges

soviet01

Udvalget havde betydelige problemer med at vælge en vinder. De havde naturligvis Stalin stående i kulissen, så beslutninger der krævede afsindige mængder af rubler, blev ikke taget under et vodkagilde. Først udvalgte de 3 førende forslag, der skulle indgå i anden runde af konkurrencen. Umiddelbart derefter udskrev de en helt ny konkurrence, fordi de første tre forslag ikke var kommunistiske nok (de var neoklassicistiske og ikke Avantgarde som partiet ellers foretrak – forræderi blev det kaldt). Konkurrencen gled over i en uendelig række af lukkede underrunder, hvor forskellige arkitekter blev inviteret til at deltage. I sidste ende skred manden med det kraftige overskæg ind og lod udvalget vide, at han syntes oplægget fra Boris Iofan var det bedste – det syntes de så pludselig også selv.

Iofan’s første udkast til paladset

iofan931

Lidt gode råd fra Stalin og Iofan’s vision voksede en del

1932

Stalin var stadigvæk ikke helt tilfreds med udfaldet, så han kom med en utvetydig offentlig udtalelse “The Palace of Soviets is a monument to Lenin. Don’t be scared of height; go for it.”. Hvorefter der virkelig kom gang i blyanterne på de små arkitektstuer. Bygningens højde hoppede fra 260m til 415m og den store hal blev udvidet til 21.000 sæder.

Du begyndte det at ligne noget Stalin kunne forenes med

1933

Inden det sidste udkast blev endeligt vedtaget, så var Stalin lige på hyggebesøg i tegnestuen, hvorefter bygningen fik endnu et hak opad. Slutteligt blev udkastet fra et trekløver af arkitekter godtaget (Iofan kunne åbenbart ikke få højde nok på alene). Arkitekterne var: Ivan Vladislavovich Zholtovsky, Vladimir Gelfreikh og naturligvis Boris Lofan.

Det endelige udkast til Sovjetternes Palads

perspectice

I 1939 var fundamentet færdigt og bygningsarbejderne påbegyndte konstruktionen af den nederste del. Et kraftigt stålskelet blev bestilt, men inden det var færdigt, så var anden verdenskrig brudt ud og stål i kraftig efterspørgsel til våbenindustrien. Paladset blev derfor sat lidt på vågeblus.

Det påbegyndte stålskelet i 1940

1940

Efter krigen forsøgte Iofan at få projektet i gang igen, men Stalin havde åbenbart andet at tænke på, så paladset forblev en forladt byggeplads. Sjovt nok tegnede mange af Moskvas arkitekter deres efterkrigsbygninger som om paladset faktisk var blevet bygget, men det var vel også fornuftigt nok, når man kender Stalins temperament.

I 1958, 5 år efter Stalins død, turde man endelig lukke officielt ned for paladsbyggeriet. Det gigantiske fundament blev i stedet anvendt til en kæmpe cirkulær svømmepøl på 129,5m i diameter, som sikkert også var mere nyttig i sommervarmen. I årene 1995 til 2000 genopbyggede man katedralen……

schwimmbad_moskwa

Katedralen genopstod efter godt 70 år

450px-russia-moscow-cathedral

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Posted in Historie | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

Would the real Buzz Lightyear please stand up

apollo11a

Edwin Eugene Aldrin, Jr blev født 20. januar 1930 i New Jersey. Hans senere navn “Buzz”, stammer fra hans lillesøsters problemer med ordet “brother”, som hun udtalte “buzzer” (I 1988 skiftede Aldrin officielt navn til Buzz). Som søn af en militærmand, var Aldrins karrierer næsten ud-stukket fra starten. Han var dygtig i skolen og blev efter High School tilbudt et stipendium fra Massachusetts Institute of Technology. Aldrin takkede dog nej og lod sig optage på det amerikanske militærakademi West Point.

Buzz graduerede fra West point i 1951 som nummer 3 i sin klasse. Herefter gjorde han tjeneste som sekundløjtnant i US Air Force og fløj 66 missioner i F-86 Sabre over Korea, hvor han nedskød 2 MIG-15 jagere. Efter hjemkomsten fra Korea gjorde han først tjeneste som skydeinstruktør på Nellies Air Force Base, hvorefter han var udstationeret som Flight Commander for en F100 eskadrille på Bitburg basen i Tyskland.

North American F-100 Super Sabre

f100

Til trods for den mere traditionelle militærkarrierer, så var der intet i vejen med Aldrins akademiske kvaliteter Han tog en doktorgrad i Aeronautics fra Massachusetts Institute of Technology (MIT), med afhandlingen “Line-of-sight guidance techniques for manned orbital rendezvous”. Ifølge NASA’s anekdoter, så kunne han kede røven af enhver astronaut, eller NASA ingeniør, med langvarige monologer over de tekniske aspekter af orbital mechanics og orbital rendezvous. Med sin doktorgrad i lommen, blev Aldrin overflyttet til U.S. Air Force Test Pilot School på Edwards Air Force base, hvor han gjorde tjeneste, indtil NASA udvalgte ham til deres 3 astronauthold i oktober 1963.

buzz1

Efter den grundlæggende astronautuddannelse, blev Aldrin sat ind i rotationen som pilot på Gemini 12 (den sidste Gemini mission). Han brugte ventetiden på udviklingen af en forbedret træningsmetode til Space-walk, hvor man brugte den neutrale opdrift i et svømmebassin. En metode NASA stadig bruger. Han fløj Gemini 12 med Jim Lovell som Command pilot i november 1966. Missionen havde til formål, at finpudse Extra-vehicular activity (EVA) og Aldrin tilbragte over 5 timer udenfor fartøjet. Derudover foretog de en, nu næsten rutinemæssig, sammenkobling med et Agena fartøj. Efter godt 4 dage lande de sikkert og præcist (kun 5km fra det planlagte punkt).

Udsigten fra Gemini 12

gemini121

Aldrin gik på pension i 1972, efter 21 års aktiv tjeneste. Han har siden været en utrættelig fortaler for rumforskningen og har skrevet flere bøger om emnet, samt medvirket til udviklingen af computerspillet “Buzz Aldrin’s Race into Space”. I andledningen af 40 års julilæet for Apollo 11, har Aldrin slået sig sammen med Snoop Dogg, Quincy Jones og et par andre musikere, for at lave rap-nummeret og videoen Rocket Experience.

Aldrin nye karrierer indenfor musikken – ikke just noget hit, men ok for en mand på 79

Buzz do not suffer fools gladly – Bart Sibrel der modtager slaget, er en kendt idiot fra moon hoax miljøet, der før har generet Aldrin

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in rumfart | Tagged as: , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Vader sessions

Siden den sidste post bragte os tilbage på det gamle Star Wars spor, så syntes jeg lige vi fortjener en lille video.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment