Fra kilder der har optaget den under utrolig farlige forhold, bringer steampunk.dk hermed et videoklip fra Imperiets årlige sommerfest på Endors måne.
MC Hammer Vader Busts a Move – Watch more Funny Videos
Fra kilder der har optaget den under utrolig farlige forhold, bringer steampunk.dk hermed et videoklip fra Imperiets årlige sommerfest på Endors måne.
MC Hammer Vader Busts a Move – Watch more Funny Videos
1865: Wild Bill Hickok og Davis Tutt kommer I klammeri på bytorvet i Springfield, Missouri. Skudvekslingen er en af den eneste beretninger man har om en western style fast-draw duel. Hickok og Tutt affyrer et skud hver, men det er kun Hickok der rammer sit mål. Tutt løber lidt rundt i gaden, før kan kollapser og dør. Hickok sigtes for mord, men frikendes efter en selvforsvarsklausul. Episoden bliver genfortalt i forskellige aviser og billigbøger, hvilket er medvirkende til Hickok’s voksende rygte som gunslinger.

Gunfight in Springfield 1865
1925: Læren John Thomas Scopes idømmes en bøde på 100$ for at undervise evolutionsteori i Tennessee. Den såkaldte Butler Act forbød skolelærer at benægte den bibelske skabelseshistorie og at undervise i menneskets udvikling fra laverestående dyr. Sjovt nok forbød den ikke evolutionsundervisning om andre dyr, eller planter. En anden lille besynderlighed var, at den officielle biologibog for skolerne i Tennessee, havde et specifikt kapitel om menneskets evolution. Dommen blev stadfæstet ved statens højesteret, men Scopes slap for bøden grundet en teknikalitet.

1961: Virgil Ivan Grissom, bedre kendt som Gus Grissom, bliver den anden Amerikaner i rummet, da hans Mercury-Redstone 4 opsendes fra Cape Canaveral. Gus var i rummet lidt over 15 minutter, hvorefter han plaskede ned i Atlanterhavet. Da kapslen, Liberty Bell 7, befandt sig i vandet og Grissom afventede redningshelikopteren, sprang kapslens dør pludselig af. Døren var fæstnet med sprængbolte, så den i nødstilfælde kunne skydes af (lidt ligesom et flycanopy før udskydning med katapultsæde). Grissom hopper ud i vandet og reddes af helikopteren, men Liberty Bell 7 fyldes med vand forsvinder under bølgerne. I den efterfølgende retssag frikendes Grissom for beskyldninger om fejlbetjening af kapslens systemer. Det besluttes at boltene simpelthen bare sprang.
I 1999 hentede man Liberty Bell 7 op fra Atlanterhavets dyb. Den er nu udstillet på the Kansas Cosmosphere and Space Center. Gus Grissom omkom i 1967 under en test i Apollo 1.

Gus og Liberty Bell 7 før opsendelsen

20. juli 1969 er en dato der vil blive husket så længe vores civilisation eksisterer. Når generationen der oplevede månelandingen er væk, vil nye generationer stadig blive mindet om denne dag gennem historiebøgerne, hvor den vil tagne sig som noget absolut skelsættende – den dag mennesket satte foden på månen.
093:32:39 vågnede astronauterne til missionens sværeste opgave. Apollo 8 og 10 havde begge været et smut forbi månen, Apollo 10 havde endda separeret månelanderen fra Command and Service modulet og foretaget en landingsøvelse, hvor de var helt nede i 15,6km højde , men der var ingen der havde forsøgt en faktisk landing.
Apollo missionerne var bygget op, så hver eneste mission afprøvede teknologi der skulle benyttes til missionen derefter. Man havde derfor en chance for at teste udstyret, hvorefter det blev sat på den virkelige prøve og det var gået stærkt. Oktober 1968 testes Apollokapslen i orbit for første gang med en besætning. December 1968 fløj Apollo 8 Command and Service modulet til månen og hjem. Marts 1969 tester Apollo 9 månelanderen i orbit omkring jorden, samt sammenkobling af de to fartøjer. Maj 1969 flyver Apollo 10 til månen med begge fartøjer sammenkoblet og tester månelanderen.
Mindre end 1 år efter den første bemandede Apollo mission, kredser Armstrong, Aldrin og Collins omkring månen og ser ned på det sted de skal sætte månelanderen – Mare Tranquillitatis.

Som navnet måske antyder, så er det kun selve månelanderen der skal ned på overfladen. Collins og Command and Service modulet forbliver i orbit omkring månen, mens hans kollegaer foretager den historiske landing. Derfor involverer missionen både fra og sammenkobling af fartøjerne i måneorbit.
Mens Apollo 11 passerer bagved månen på sit 10ende kredsløb, kravler Armstrong og Aldrin over i månelanderen. Da de får genetableret radiokontakten med Houston begynder de klargøringen til separation af de 2 fartøjer.

100:12:03 separerer Eagle fra Columbia og de to fartøjer flyver parallelt i godt 30 minutter, inden Columbia starter sin motor og flyver i position til sammenkoblingen. Set fra Columbia er Eagle vendt på hovedet, hvilken Collins ikke undlader at kommenterer.
100:37:31 Collins: I think you’ve got a fine looking flying machine there, Eagle, despite the fact you’re upside down.
100:38:56 Collins: Okay, Eagle. One minute ’til TIG. You guys take care.
100:38:58 Armstrong: See you later. [Long Pause.]
100:39:56 Collins: Thrusting. [Long pause.]
Herfra flytter Eagle sig til et lavere orbit, hvorfra de skal starte deres motor-descent. En manøvre hvor Eagles motor brændes kontinuerligt med 10 % kraft fra orbit til touch-down.
102:33:11 Armstrong (on-board): Ignition.
102:33:11 Aldrin: Ignition. (Thrust) 10 percent (Pause; static)
102:33:19 Armstrong (on-board): Just about on time.

Turen mod overfladen tager godt 12½ minut. Da de nærmer sig det planlagte landingspunkt, ser Armstrong at området er dækket af store klipper og beslutter derfor at presse Eagle lidt fremad. Brændstofbeholdningen i månelanderen var egentlig ikke udmålt til horisontal flyvning, men eftersom der ikke var andet valg, tippede Armstrong manuelt månelanderen fremover og ændre deres indflyvningsvinkel.
102:44:31 starter et automatisk nedtællingssystem på grund af at brændstofbeholdningen ryger under 5,6 %. Nedtællingen giver astronauterne 94 sekunder før deres brændstofbeholdning når ”bingo Fuel”, hvilket i pilotsprog kaldes: at flyve på dampene. Derefter er der 20 sekunder til de enten skal lande, eller afbryde missionen.

Armstrong ved roret i månelanderen
102:45:02 Duke: 60 seconds (of fuel left before the ‘Bingo’ call).
102:45:58 Armstrong (on-board): Engine arm is off. (Pause) Houston, Tranquility Base here. The Eagle has landed.
Der er sidenhen gjort meget ud af Armstrongs beslutning om at flyve på dampene, men som det ses var der hele 4 sekunder tilbage inden han røg ind i de sidste 20 sekunder, hvor beslutningen skulle træffes. Månelanderen var bygget til lige netop disse situationer og så længe en beslutning blev truffet inden de sidste 20 sekunder løb ud, så var alt indenfor missionens parametre.
Efter landingen begynder Armstrong og Aldrin forberedelserne til deres Extra-vehicular activity (EVA), hvor de skal forlade Eagle og træde ud på månen. På dette tidspunkt kan missionen stadig afbrydes, hvis der findes fejl, eller uoverensstemmelser, med systemerne. Efter godt 7 timer er de endelig klar til det historiske øjeblik, det er nu den 21/7. Det er besluttet, trods Aldring ihærdige forsøg på at overtale NASA, at Armstrong skal kravle ud først. Beslutningen er logisk nok baseret på, at han står tættest på døren.
109:23:38 Armstrong: I’m at the foot of the ladder. The LM footpads are only depressed in the surface about 1 or 2 inches, although the surface appears to be very, very fine grained, as you get close to it. It’s almost like a powder. (The) ground mass is very fine. (Pause)
109:24:13 Armstrong: I’m going to step off the LM now. (Long Pause)
109:24:48 Armstrong: That’s one small step for (a) man; one giant leap for mankind. (Long Pause)
Billederne fra Armstrongs første skridt på månen, var taget af Eagles påmonterede filmkamera og er af meget dårlig kvalitet. Derfor bringer vi her et billede af Aldrin på vej ned af trappen, taget med Armstrongs Hasselblad kamera. Så må i forestille jer, at der er Neil.

Det første de gjorde var at tage en prøve af måneoverfladen i tilfælde af, at de pludselig blev nød til at afbryde missionen. Derefter havde de fået 34 minutter, til at hoppe lidt rundt og vænne sig til den lave tyngdekraft. Da tiden var gået, gav mission control dem yderligere 15 minutter, før de skulle ind og sove. De tilbragte ialt 2 timer og 36 minutter udenfor Eagle.

Armstrong umiddelbart efter den første EVA på månen

Da det er ved at være lidt tid siden steampunk.dk rent faktisk har haft en steampunk post, så kommer her en række fantastiske billeder fra Sam Van Olffen.
Van Olffen kombinerer faktiske fotografier med tegnet steampunk-fantasi og opnår nogle utrolige resultater.

Le tunnel du mystére

Kanonvogn

Napoleon III til modangreb

Ætherfabrik med luftbåren godstransport

Touareg ørkenkriger med mekanisk kamel

Bio-Ætherisk operationsstue

Posten skal altid ud

Mens besætningen sover fortsætter Apollo 11 sit fald mod månen. 069:10:24 vågner Apollo-astronauterne op til deres hidtil travleste dag. Fartøjet er nu kun 23.000km fra månen og nærmer sig med 4485km/t.
Sammen med CapCom gennemgår de fartøjets tilstand og klargør systemerne til den altafgørende Lunar Orbit Injection (LOI) – den motorbrænding der skal bringe dem i kredsløb omkring månen. Apollo 11 flight profile vil bringe dem i et stort sving omkring månen og videre ud i verdensrummet, hvis denne brænding ikke foretages på det rette tidspunkt og med den rette kræft.

Som det ses på tegningen skal LOI foregår når Apollo 11 er på bagsiden af månen, hvor der ikke er radiokontakt med jorden. Computeren på fartøjet programmeres med de nødvendige data mens der stadig er radiokontakt, men først når Apollo 11 kommer fri af månens skygge, efter godt 35 minutter, ved CapCom om LOI har været en succes. Opsætningen foregår manuelt, så der er mulighed for fejltastninger.
075:41:23 mister Houston radiokontakt med Apollo 11.
De tre astronauter er nu fuldstændig alene med deres fartøj. Der er 9 minutter til LOI, der selvom det foregår automatisk skal overvåges nøje – det er ikke her systemet skal svigte.
075:49:49, lige på sekundet, starter Apollo 11 sin LOI motorbrænding, der skal vare i 6 minutter og 2 sekunder.

Alene bagved månen oplever astronauterne deres første jordopgang lige inden de atter får radiokontakt med CapCom.
076:15:13 Aldrin (onboard): There it is, it’s coming up!
076:15:15 Collins (onboard): What?
076:15:16 Aldrin (onboard): The Earth. See it?
076:15:17 Collins (onboard): Yes. Beautiful.
076:15:21 Aldrin (onboard): It’s halfway up.

Jorden stiger op over horisonten
På jorden venter mission control på kanten af deres stole. Hvis Apollo 11 har brændt kortere end beregnet, så ville de allerede havde haft radiokontakt og Apollo vil flyve forbi månen, men hvis de har brændt for meget vil Apollo 11 være styrtet ned på månens bagside og de vel aldrig få kontakt.
076:16:59 modtagers det første signal fra Apollo 11.
Astronauterne og CapCom gennemgår navigationsdata fra fartøjets computer, men finder heldigvis ingen uoverensstemmelser – Apollo 11 er ankommet succesfuldt til sit månekredsløb. De er nu kun 204km over månens overflade.
Apollo 11 skal foretage endnu en LOI motorbrænding, for at bringe dem ind i et mere cirkulært kredsløb. LOI-2 foretages allerede i andet orbit, mens fartøjet er bag månen for tredje gang. LOI-2 forløber perfekt og 080:35:30 har Apollo og CapCom genetableret radiokontakten. Fartøjet kredser nu omkring månen i 96km højde med 5853mk/t.

Apollo 11 i tæt kredsløb om månen