Mit skib gik ned, men skæbnen var mig nådig..

Som en form for Flyvende Hollænder sejler den halvsunkne yacht Love-love rundt på havene og skaber lige dele panik og opmærksomhed. Fartøjet er skabt af den franske kunstner Julien Berthier, der åbenbart havde svært ved at tiltrække sig medsejlernes blikke.

Love-love er bygget over en 6½m yacht, der blev skåret over og fik en ny køl. Ideen er ifølge Julien at “fix an object at the moment of its deregulation.” Altså et kunstnerisk udtryk for en båd i det øjeblik den holder op med at være det – ved forliset.

Selvom fartøjet, som det ses på billederne, kan sejle, så er Love-love nu udstillet permanent udstillet på et kunstmuseum i Normandiet. Den er fornylig blevet solgt til en Britisk bankmand for £50.000 – det kan man jo faktisk købe en rigtig båd for…

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Blandet | Tagged as: , , , | Leave a comment

The aliens are already here….

Den italienske tegner Franco Brambilla har en sjov og temmelig nørdet hobby: han tegner science fiction scener på kedelige gamle postkort. Det er måske ikke epokegørende indenfor kunstverdenen, men jeg syntes nu de er meget fine, så her er et par stykker.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Billeder, Retro | Tagged as: , , | 2 Comments

I, for one, welcome our new mutant overlords

I december 1953 kunne læserne af Modern Mechanix læse om de frygtelige eftereffekter af en atomkrig. Forfatteren, hvis man da kan kalde ham det, formår at ramme ved siden af på næsten alle området og demonstrere sin komplette uvidenhed, ved henvisning til en atomprøvesprængning i New Mexico i 1943 (Trinity-testen var i juli 1945).

Artiklen starter ganske lovende med den dramatiske indledning:

“Now hear this, Earth! I am Mutant Man, Homo Superior! I have been created by radiation forces out of the loins of you, the human race, after your great and terrible Atom War. Yes, I am a step above and beyond you and I am now your master for better or for worse. You created me in your blind, savage, senseless war of atomic radiation. You have only yourselves to blame if I turn out to be your ”Frankenstein Monster!”

Et stod umiddelbart klart: en atomkrig ville udløse synkroniseret massemutation, hvor et stort antal af vores race udvikler nøjagtigt samme fordele på baggrund af den omtalte stråling. Der er altså ikke noget med langsom smertefuld død, med blodet fossende fra samtlige kropsåbninger.

Grundlæggende forudser artiklen, at mennesket gennem radioaktiv bestråling vil udvikle en abnorm hjerne, der ville resulterer i et forvokset hoved – Homo Superior ville naturligvis være skaldet, men det er nok også den eneste faktiske effekt af radioaktiv bestråling som artiklen formåede at beskrive.

Der var ganske enkelt tre muligheder: enten ville de muterede mennesker bringe hidtil usete videnskabelige fremskridt, eller de ville gøre os til deres slaver og eventuelt æde os. Den sidste vinkel til historien, var den mulighed, at vi ville dræbe alle de muterede – hvilken nok er den mest sandsynligt.

Det er et videnskabeligt faktum, at kraftig radioaktiv bestråling først ødelægger menneskets sans for mode. Den grumme udgave af det muterede menneske, ville derfor ufravigeligt vælge en let genkendelig klædedragt, sandsynligvis med en V-formet overdel – i samme stil som højtudviklede rumvæsener nødvendigvis beslutter sig at bære.

Postulatet bygger i sin enkelthed på, at hvis der efter atomkrigen er flere mutanter end mennesker, så vil de forsøge at udrydde os. Hvorimod en mutantgruppe i undertal, nødvendigvis vil være mere medgørlige. Forfatteren advarer os mod en heksejagt på de gode mutanter, hvis det skulle vise sig, at de fine kloge mutanter var i undertal, men påstår i samme sætning, at det ville være nødvendigt, hvis vi vil bevare vores frihed – hvor har jeg hørt det før?

Det forholder sig nemlig sådan, at hvis vi ikke formår at udrydde dem hurtigt, så vil selv mutanter i undertal i sidste ende gøre os alle ti deres slaver – hvis vi er heldige!

Artiklen viser med al tydelighed, at et muteret menneske vil overgå alt vi formår: In general, he would live a longer, better and healthier life. Mutanten vil også uværligt miste sine visdomstænder, men ikke nok med det: Finally, it would be only the wisdom teeth that would vanish. In wisdom itself. Mutant Man would gain tremendously. His larger brain would give him intellectual powers and immense intelligence beside which we would stack up like clever, trained apes, or low-grade morons. Mutant Man might very likely reach a high enough ethical, moral and spiritual level to eliminate the social maladjustments that cause war, crime and insanity.

Afslutningsvis nævner artiklen, at disse mutanter muligvis kunne være sterile og hele situationen derved forløses af sig selv over en generation. Forfatteren ser for sig, at den sidste kloge og gode mutant tager afsked med sine menneskelige brødre, vel vidende at hans overlegne intellekt for en kort tid gav dem det boost civilisationen behøvede, for at opnå evolutionens absolutte top – han vil blive husket i al evighed: ære være hans minde.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Posted in Retro, videnskab | Tagged as: , , | Leave a comment

Apropos dæknavne og firmaer….en histore om Pirelli & Firestone..alias…

………….Schiønning & Arvé.

Nu hvor tågerne over Rejsen til Saturn har lagt sig er det måske på tide at se på en anden af Claus Deleurans mesterværker.

Pirelli & Firestone blev skabt sammen med broderen Jesper. De to herrer, Pirelli & Firestone, kendt under deres borgelige navne som Thorfinn og onkel Ftata, dukkede først op i andre serier og det hver for sig, men slog sig snart sammen med det formål at starte et detektivbureau. Som rigtige detektiver havde vores to helte naturligvis brug for dæknavne og hvad er mere nærliggende end Pirelli og Firestone. Uheldigvis mente de to dæk-firmaer ikke, at det var en god ide at sammenblande deres omhyggeligt opbyggede og utvivlsomt i egne øjne vældigt fine navne, med de to danske tegneseriehelte, og på ægte amerikaner-maner blev der truet med saganlæg og andet slemt hvis ikke navnene straks blev ændret. Om dette har noget at gøre med at de to herrer ofte optrådte i Information, hvilket jo ikke er et tidskrift kendt for at hylde storkapitalens interesser melder historien intet om. Denne tanke står nok mest for nærværende skribents regning. Hvor om alting er…navnene blev ændret til de, for cykeldæk-kyndige, så kendte navne Schiønning & Arvé, stadig gode og kendte dæk-navne.

Forside af det første Pirelli & Firestone album

I det første album bliver vi præsenteret for så skæve individer som Heksemutter med det gulle-grønne hår, hendes avekat (advokat) og bussemanden. Vi finder også de liansvingende skorstensfejere som under kampråbet JubJubJub bliver pudset på vor to helte af den fæle heks. Hun tøver heller ikke med at fyre et hekseskud eller to efter dem. Næ nej, det er ikke nemt at være de danske pendanter til Philip Marlowe.

Her har vi Avekat som endnu en gang klarer ærterne for Heksemutter, til polisens store forundring.....også dengang...

I de to efterfølgende album ser vi vor helte, Pirelli & Firestone AKA Schiønning & Arvé AKA Continental & Goodyear kæmpe mod en grådig imperialist som uden blusel udnytter, svindler og på alle måder opfører som en ægte hvid mand i en bananrepublik, for så at stjæle en aztekisk diamant og fragte den til Danmark. Vi bliver også introduceret for de fem farlige Stoffer-brødre som udødliggjorde udtrykket ska’ ha’ ha’ a’ de’ oversavede. Ligeledes møder vi Mikkeline som senere skal opleve at få sit helt eget album.

Occidentens lys 1 og 2

Desværre kom der ikke flere historier om vores helte men Claus og hans bror Jesper var ikke færdige med at lave gakkede historier. Der kom en om vor nye heltinde Mikkeline og så startedes Illustreret Danmarkshistorie for folket. En Danmarkshistorie som nok kunne give Paul Hammerich kamp til stregen i formidlingsglæde og evne.

Såh keder du dig og er krisen krads…..tag en tur på biblioteket og lån dig til nogle timers god underholdning…

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Posted in Cartoon, Historie | Tagged as: , , | 4 Comments

Star Wars graffiti fra hele galaksen

Jeg var slet ikke klar over, at der fandtes en subkultur indenfor graffitiens ædle kunst, der udelukkende beskæftiger sig med motiver hentet fra Star Wars universet – Ok, jeg ved nu heller ikke så meget om graffiti.

Måske kan man sende oprydningsregningen til George Lucas – han har jo penge nok.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.0/10 (1 vote cast)
Posted in Billeder, Blandet | Tagged as: , | 1 Comment