Tags: 50erne, atomkraft, general electric, USA
Posts Tagged ‘atomkraft’
Dengang midt i 50erne, hvor det stadig rungede i ørene efter de første atomprøvesprængninger, så man frem til udnyttelse af atomenergien med stor glæde. På det tidspunkt var man endnu ikke helt klar over hverken faren, eller langtidsvirkningerne, fra radioaktiv stråling. Derfor forventede man, at den nye energikilde snart ville findes alle steder, hvor man brugte energi. Det ville være billigere end vand og man kunne simpelthen bare bruge løs uden betænkninger.
Ford deltog med stor glæde i denne atomare bryllupsrejse og i 1957 designede de konceptbilen Ford Nucleon – Intet mindre end verdens første atomdrevne bil. Det skulle være fremtidens bil og der var ikke blevet sparet på de futuristiske linjer. De karakteristiske 50er finner, var svunget en ekstra grad, den svungne forrude var et enkelt stykke glas og eftersom det jo var i billirets storhedstid, så fik Ford Nucleon selvfølgelig white-wall tires.
William Ford med en 3/8 model af Nucleon
Bilens motor var et Uran fissions kernekraftværk i lommestørrelse. Det var baseret på samme principper som kernekraftværket i en atomdrevet ubåd, men naturligvis skaleret en hel del ned. Kraftværket lavede vand til damp, der så drev to turbiner, en der var forbundet til en gearkasse og en der drev en elektrisk generator. Dampen blev bagefter fortættet i et kølesystem, hvorefter det tog turen en gang mere. Det var altså et lukket system og Ford Nucleon kunne i teorien kører så længe der var fissionsmateriale. Udskiftning, eller rettere ombytningen, af kraftværket var dog beregnet til cirka hver 8000km. Teoretisk ville Ford Nucleon også være både forurenings og støjfri.
Føreren og eventuelle passagerer sad foran den forreste hjulaksel, fordi sådan en atomreaktor kræver en usandsynlig klodset og meget tung mængde indpakning, hvis den ikke skal dræbe ejeren. Man var sjovt nok ikke synderligt bekymret for, at selv mindre parkeringsuheld kunne udvikle sig til en radioaktiv katastrofe. Faktisk syntes den amerikanske regering, at det var en rigtig god ide, så de kastede en mindre bunke penge i udviklingen.
Den smækre og strømlignede Ford Nucleon kom dog aldrig på gaden. Ford måtte simpelthen opgive at pakke det klodsede kraftværket ned i en størrelse der passede til en familiebil (selv en amerikansk familiebil). Samtidig var offentligheden begyndt at bekymrer sig over faren ved atomkraft og var efterhånden utilbøjelig til at kører rundt med et kernekraftværk i bagagerummet.
Der blev aldrig produceret en fuldt fungerende udgave af Ford Nucleon. Den er dog ikke desto mindre blevet ikonisk for 50ernes atomglæde. En ide der måske ikke udelukkende skal som bilindustriens foragt for den forurening sådan en kasse kunne have afstedkommet, men mere som et udslag af tidens generelle kærlighed til atomernes indre kræfter – lidt naivt måske, men det vat jo også atomalderens bryllupsrejse.
Tags: atomalder, atomkraft, bil, energi, ford, ford nucleon, Retro, teknologi
I december 1953 kunne læserne af Modern Mechanix læse om de frygtelige eftereffekter af en atomkrig. Forfatteren, hvis man da kan kalde ham det, formår at ramme ved siden af på næsten alle området og demonstrere sin komplette uvidenhed, ved henvisning til en atomprøvesprængning i New Mexico i 1943 (Trinity-testen var i juli 1945).
Artiklen starter ganske lovende med den dramatiske indledning:
“Now hear this, Earth! I am Mutant Man, Homo Superior! I have been created by radiation forces out of the loins of you, the human race, after your great and terrible Atom War. Yes, I am a step above and beyond you and I am now your master for better or for worse. You created me in your blind, savage, senseless war of atomic radiation. You have only yourselves to blame if I turn out to be your ”Frankenstein Monster!”
Et stod umiddelbart klart: en atomkrig ville udløse synkroniseret massemutation, hvor et stort antal af vores race udvikler nøjagtigt samme fordele på baggrund af den omtalte stråling. Der er altså ikke noget med langsom smertefuld død, med blodet fossende fra samtlige kropsåbninger.
Grundlæggende forudser artiklen, at mennesket gennem radioaktiv bestråling vil udvikle en abnorm hjerne, der ville resulterer i et forvokset hoved – Homo Superior ville naturligvis være skaldet, men det er nok også den eneste faktiske effekt af radioaktiv bestråling som artiklen formåede at beskrive.
Der var ganske enkelt tre muligheder: enten ville de muterede mennesker bringe hidtil usete videnskabelige fremskridt, eller de ville gøre os til deres slaver og eventuelt æde os. Den sidste vinkel til historien, var den mulighed, at vi ville dræbe alle de muterede – hvilken nok er den mest sandsynligt.
Det er et videnskabeligt faktum, at kraftig radioaktiv bestråling først ødelægger menneskets sans for mode. Den grumme udgave af det muterede menneske, ville derfor ufravigeligt vælge en let genkendelig klædedragt, sandsynligvis med en V-formet overdel – i samme stil som højtudviklede rumvæsener nødvendigvis beslutter sig at bære.
Postulatet bygger i sin enkelthed på, at hvis der efter atomkrigen er flere mutanter end mennesker, så vil de forsøge at udrydde os. Hvorimod en mutantgruppe i undertal, nødvendigvis vil være mere medgørlige. Forfatteren advarer os mod en heksejagt på de gode mutanter, hvis det skulle vise sig, at de fine kloge mutanter var i undertal, men påstår i samme sætning, at det ville være nødvendigt, hvis vi vil bevare vores frihed – hvor har jeg hørt det før?
Det forholder sig nemlig sådan, at hvis vi ikke formår at udrydde dem hurtigt, så vil selv mutanter i undertal i sidste ende gøre os alle ti deres slaver – hvis vi er heldige!
Artiklen viser med al tydelighed, at et muteret menneske vil overgå alt vi formår: In general, he would live a longer, better and healthier life. Mutanten vil også uværligt miste sine visdomstænder, men ikke nok med det: Finally, it would be only the wisdom teeth that would vanish. In wisdom itself. Mutant Man would gain tremendously. His larger brain would give him intellectual powers and immense intelligence beside which we would stack up like clever, trained apes, or low-grade morons. Mutant Man might very likely reach a high enough ethical, moral and spiritual level to eliminate the social maladjustments that cause war, crime and insanity.
Afslutningsvis nævner artiklen, at disse mutanter muligvis kunne være sterile og hele situationen derved forløses af sig selv over en generation. Forfatteren ser for sig, at den sidste kloge og gode mutant tager afsked med sine menneskelige brødre, vel vidende at hans overlegne intellekt for en kort tid gav dem det boost civilisationen behøvede, for at opnå evolutionens absolutte top – han vil blive husket i al evighed: ære være hans minde.
Tags: atomkraft, modern mechanix, mutant
Efter Chernobyl katastrofen i april 1986, brugte sovjetunionen umådelige kræfter på oprydning i det forurenede område. Katastrofens omfang kan være svær at overskue, men grundlæggende skyldes det en kædereaktion i kraftværkets reaktor nr. 4, der udløste en gigantisk dampeksplosion og senere en kemisk eksplosion fra undsluppet brint. Reaktorbygningen blev ødelagt af de to eksplosioner og selve kernen blev frilagt.
Store mængder af radioaktive partikler spredtes fra reaktoren og den blotlagte kerne antændte de 1700 ton grafit reaktoren anvendte som moderator. Røg fra det brændende grafit øgede koncentrationen af radioaktive partikler der spredtes fra Chernobylværket.
Umiddelbart efter ulykken ankom det lokale brandvæser og påbegyndte en ulige kamp mod den brændende reaktor. Strålingen var i de områder kraftig nok til at være dræbende efter få minutters omhold. Brandmændene blev ikke oplyst om de faktiske forhold og alle 40 døde kort tid efter katastrofen.
Branden blev endelig slukket 10. Maj 1986 og det blev besluttet at indkapsle reaktor nr. 4 i en armeret betonkappe. Derudover skulle uendelige mængder af maskineri og byggematerialer fragtes ud og ind af området.
Et særligt korps af næsten 800.000 ”Kuratorer” arbejde i Chernobylværkets brokker under oprydningen. Korpset bestod af atomkraftværkets personale, civilforsvaret, læger og sygeplejersker, konstruktionsarbejdere til indkapsling af reaktor nr 4, værnepligtige soldater og andet militærpersonale, samt en stor gruppe kulminearbejdere, med ekspertise i udpumpning af vand fra skakter og tunneller, til at holde vand fra brandslukningen fra at blande sig med grundvandet.
Et af de få billeder af det faktiske oprydningarbejde - dødelig strålingsdosis på godt 1 minut
Oprydningen varede indtil 1992 og selvom reelle tal syntes at undvige forskere i katastrofen, så kunne man allerede i 1996 bedømme antallet af døde ”kuratorer” til 25.000. I følge en senere opgørelse fra Chernobyl organisationen, der varetager Kuratorernes interesser, er tallene i dag 60.000 døde og 165.000 invalide.
Folkene er i dag spredt over sovjetunionens tidligere stater, men deres værktøj og maskiner står opmagasineret tæt i katastrofeområdet som et minde om deres indsats. De fleste afgiver stadig en stråling på 10-30 røntgen i timen. Ikke nok til at slå dig ihjel, men nok til en seriøs gang tømmermænd.
Tags: atomkraft, chernobyl, katastrofe, sovjet