Richard Buckminster “Bucky” Fuller blev født i Massachusetts den 12. juli 1895. Fra en tidlig alder, viste han et udpræget talent for design og konstruktion, samt en generel hittepåsomhed, der lå et stykke over hans jævnaldrende. Buckminster elskede at bygge ting og specifikt elskede han at bygge ting, der var bedre end eksisterende produkter. Med en navn som Buckminster, var der naturligvis også næsten på forhånd lagt op til en glorværdig karrierer og det var indenfor design-filosofi, arkitektur og generel hittepåsomhed, at Buckminster kom til at sætte sine spor.

Den unge Buckminster Fuller i 1917
Fuller fik oprindelige en uddannelse som maskinarbejder, men han havde større akademiske ambitioner, end en håndværkeruddannelse umiddelbart kunne opfylde. Han ansøgte og blev optaget på Harvard universitet, hvorfra han blev bortvist hele to gange. Først for drukkenskab med en cirkustrop og dernæst for uansvarlighed og manglende interesse. Derefter ernærede han sig med forskellige jobs og var en tur i flåden som radiooperatør.
I 1927 havde Fuller stadig ikke fundet sit kald. Han var gift og havde et barn, men ville med sine egne ord se ”a healthy young man of medium height, experience and talent, economically dependant with wife and kid, without any capital nor university degree – could do in order to effectively improve the physical protection of each living creature as well as the individual initiative of all people on earth”. Lidt af en mundfuld, men Fuller var heller ingen almindelig mand.

familien Fuller sidst i 20erne, hvor farmands karrierer begyndte for alvor
Ud af denne personlige ed, voksede en af verdens mest forunderlige videnskabelige tænkere. Hans tilgang til verden var langt fra datidens mainstream forskning, hvor genbrug og optimering ikke var centrale elementer. Fuller var derimod akut opmærksom på jordens begrænsede ressourcer og hans tankegang ansporede ideen om “doing more with less“.
En af hans mest kendte opfindelser, var den geodætiske kuppel. Eller rettere, en af de opfindelser Fuller løftede til nye højder, var den geodætiske kuppel. Den var nemlig opfundet af Walther Bauersfeld godt 20 år i forvejen. En geodætisk kuppel er en selvbærende struktur, der i sin natur fordeler ethvert stress udover et maximalt område uden sekundære støttekonstruktioner. Der er altså tale om en særdeles stærk konstruktion, der samtidig giver størst mulig ”indendørsareal”.

Fullers geodætiske drivhus fra 1960 i Missouri Botanical Garden
Ifølge Fuller, var geodætiske konstruktioner den eneste fornuftige måde af bygge på. Hans naturlige sans for geodætisk design gjorde ham eftertragtet som underviser på forskellige universiteter, selvom han ikke selv besad en universitetsuddannelse. Han blev ganske langsomt en guru, for de designere og ingeniører, der ønskede, at bevæge sig væk fra den slagne vej. Ikke bare rent konstruktionsmæssigt, men tankemæssigt. Mottoet blev “applying the principles of science to solving the problems of humanity“.
Begrebet ”dynamic maximum tension”, der ofte anvendes i forbindelse med geodætiske strukturer, forkortede Fuller til Dymaxion, et navn han patenterede og anvendte til mange af sine konstruktioner og ideer. En af hans første Dymaxion ideer, var bygningstypen ”Dymaxion House”, som Fuller fremstillede en ptorotype til allerede i 1928. Efter anden verdenskrig fik det amerikanske militær øjnene op for bygningen, da de stod og manglede praktiske og præfabrikerede huse til deres udstationerede soldater.
Fullers Dymaxion House var en komplet selvstændig enhed, beregnet til anvendelse udenfor det etablerede net af elektricitets og vandforsyning. Det var ikke en geodætisk konstruktion, men drog alligevel fordel af de selvbærende og styrkende ideer, som lå bag den geodætiske konstruktion. Huset forblev dog en prototype, da militæret ombestemte sig efter den besynderlige konstruktion havde skræmt de mere konventionelle officerer.

Prototype på Dymaxion House i midten af 1940erne
Det var ikke bare Fullers hus der fik Dymaxion navnet. I 1946 patenterede han en projektion af et verdenskort på et polyeder, der beholder mange af globens proportioner når det foldes ud til et todimensionelt kort. Denne verdensprojektion hedder naturligvis et Dymaxion Kort.

En anden af hans opfindelser var ”Cloud Nines”: svævende geodætiske sfærer. Et tankeprojekt der bygger på det forhold, at en geodætiske sfærer bliver stærkere jo større den er. Derfor kan de teoretisk bygges i kolossale størrelser og en stor (2 kilometer i diameter) geodætiske sfærers masse, vil være ubetydelig i forhold til massen af den luft den indeholder. Opvarmning af den indre luft til bare en grad over udenomstemperaturen, vil bevirke at sfæren svæver. Han beregnede, at disse sfærer også kunne bære bygninger og mennesker – svævende byen simpelthen.

Der er naturligvis også et Dymaxion søvnmønster, som indgår i begrebet mangefaset søvn, hvor der forskes i at opnå fuld hvile med andre søvnmønstre end den normale mono-fase søvn. Fuller påstod, at han i 2 år udelukkende sov 2 timer om dagen, fordelt på 4 søvnperioder af 30 minutter.
Fuller designede også en bil der fik Dymaxion navnet. Det var en minibus med plads til 11 og et påstået tophastighed på 190km/t – selvom det aldrig blev dokumenteret, at den kunne komme over 90km/t. Vognen er ikke ulig Stout Scarab, som vi kiggede på sidst i oktober.

Alle disse tanker og ideer blev møjsommeligt nedskrevet i hans Dymaxion Chronofile. Et værk hvori han fra 1915 og til sin død i 1983 dokumenterede sit liv hvert 15 minut. ”Værket” indeholder kopier af korrespondancer, regninger, noter, avisudklip og stort set alt Fuller var i forbindelse med over de godt 70 år han arbejdede på Dymaxion Chronofile. Buckminster Fullers liv er sandsynligvis det mest dokumenterede i verdenshistorien. Hans Chronofile befinder sig i Stanford Universitetets bibliotek.
Fuller anses i dag for en af Amerikas mest originale tænkere. Ikke bare for hans mange epokegørende design-ideer, men for hele hans tilgang til problemløsning og hans forgangsarbejde indenfor, hvad der i dag kaldes ”grønt design”. Han skrev mere end 30 bøger og lagde fundamentet til en designmæssig verdensanskuelse han kaldte ”Spaceship Earth”. En ideologi der sammenligner jorden med et rejsende rumskib, hvor ressourcerne er begrænsede og besætningen grundlæggende tvunget til harmonisk samarbejde. Rejsens succes afhænger af om de beslutninger der træffes, lever op til de begrænsninger der sættes af det lukkede system på ”Spaceship Earth”.

I dag findes over 500.000 geodætiske strukturer
VN:F [1.8.2_1042]
Rating: 7.0/10 (1 vote cast)
Tags: arkitektur, design, dymaxion, Richard Buckminster Fuller