I grunden er det måske mere en skulptur end et hus, men den vietnamesiske arkitekt Hang Viet Nga har bygget sig en træhytte, der sætter alle andre træhytter i skammekrogen. Hang Nga House, eller Crazy House som de lokale kalder det, findes ved bredden af Xuan Huong søen i Vietnams Lam Dong provins.

Det er en herlig blanding af Gaudi, Disney og Tolkien, tilsat et stænk 60er hippie-kultur og lidt vimset eventyr-elegance. Grundlæggende består bygningen af et betontræ, der udgør kernen i husets mange små rum, gange og grotter. De biologiske former er selvfølgelig nøje planlagt og Hang Viet Nga beskriver selv designtanken med ordene:

“With the voice of architecture, I wish to lead men to come back to nature and love it and not make full use of it or destroy it.”

Smart nok fungerer bygningen som både turistattraktion og hotel.

Tags: arkitektur, hang nga, vietnam

En kombination af fri hash og arkitektonisk hittepåsomhed, har afstedkommet en ny interessant bygning i den Hollandske by Zaandam: Inntel hotel. Der er arkitektfirmaet Miller and van der Winden der har tegnet hotellet og inspirationen kommer fra områdets gamle træhuse i den lokale Zaanse stil.

Hotellet er kun den første bygning i en større byfornyelse, der i løbet af de næste 15 år vil forvandle Zaandam til en blanding mellem psykedelisk mareridt og Hollandsk landhygge. Udover hotellet, der snart står færdigt, skal der bygges et nyt bibliotek, et nyt rådhus, kontorer, butikker og almindelig beboelse.

Tags: arkitektur, holland, zaandam

Arkitekten Señor Javier Senosiain fra Mexico, har bygget sig et hyggeligt lille hus i byen Naucalpan. Bygningen, der er kraftigt inspireret af et sneglehus, kalder han Casa Nautilus.

Den besynderlige bygning er konstrueret i jernbeton overfladebehandlet med polyuretan. Konceptet bagved er tanken om, at et hjem skal være mere end en bygning. Senosiain forsøger at få sine bygninger over i retning af organiske værker, der mere ligner dyrenes reder og boer, end normale moderne menneskeboliger. Det skal være varmt, spændende og kreativt.

Der er ikke en eneste lige linje i Casa Nautilus. Gange snor sig og udvides til rum, der igen snævre ind til nye gange. Vinduer og døre er lavet med bløde kurver i stedet for skarpe hjørner og det hele ser faktisk ganske hjemmeligt ud. Møbler er der som sådan ikke mange af, for senge, borde og stole er indbygget i huset. Det er dog ikke et sted for folk, der kan lide billeder på væggene.

Husets største fejl er dets akustik. Sneglehus-faconen forstærker og leder lyde rundt i bygningen, så det er ikke et sted for store børnefamilier – medmindre de er døve.

Tags: arkitektur, Casa Nautilus, design

Der er en ny uofficiel konkurrence blandt verdens velhavende nationer: konstruktion af overdådige skyskrabere, der får enhver anden bebyggelse til at ligne gulvet i en børnehave for DAMP børn.

Færdiggørelsen af den idiotisk høje Burj Khalifa bygning i oktober sidste år, satte ny højderekord med 828m. Mellemøsten har nu atter verdens højeste bygning, hvilket de ikke har haft siden Katedralen i Lincoln i 1311 passerede den store pyramide i Giza. Bygningen, altså Burj Khalifa, er en del af et kompleks skal indeholde 30.000 lejligheder, 9 hoteller og 19 beboelsestårne, i stil med, men mindre end Burj Khalifa.

Den Indiske forretningsmand Mukesh Ambani har besluttet at deltage personligt i konkurencen. I øjeblikket opføres hans og familiens nye residens i Mumbai. Antilla bygningen bliver et 27 etagers monster med en højde på 560m. Som det ses på billedet, er konstruktionen inspireret af en IKEA CD hylde. En ganske overdådig konstruktion, der fremhæves yderligere af de den generelle levestandard i Mumbai – 65% af indbyggerne lever i slum, men altså ikke Mukesh Ambani.

I Jakarta overvejer man for tiden på et større hotelkompleks med et maritimt indslag. Det nye Regatta Hotel forventes konstrueret omkring en bygning der kaldes The Lighthouse. Projektet er dog endnu på designstadiet, men hvis det ender nogenlunde som på tegningen, så bliver det både imponerende og flot – En seriøs konkurrent til badehotellet i Rågeleje.

Endnu et asiatisk projekt skal med på listen, inden vi vender snuden mod koldere himmelstrøg. Penang Global City Centeri Malaysia forventes at blive en fuldstændig vandvittigt science fiction konstruktion, med to forvredne tårne som det centrale varemærke. Prisen for dette kombinerede bolig/forretning/hotel/kongres-center/kultur-center og parkeringsplads, forventes at ligge på 40 billioner kroner og bygningsarbejdet burde tage omkring 15 år.

Amerikanerne skal selvfølgelig også være med. Det var jo dem der rent faktisk opfandt skyskraberen. The Chicago Spire har haft en omtumlet tilværelse, med tilladelses- og finansieringsproblemer. Nu skulle tingene dog være på plads og fundamentet til det 610m høje tårn støbt. Amerikas økonomiske nedtur har dog sat byggeriet på vågeblus, så det er usikkert hvornår hele bygningen vil stå færdig.

Det Russiske naturgasfirma OAO Gazprom har gang i en 300m høj flammeformet bygning, der skal pryde Skt. Petersburg. Bygningen er konstrueret så den skifter farve i løbet af dagen alt efter hvor solen står – ja ok, det tror jeg faktisk også min bygning gør. De lokale er knap så imponerede og har allerede døbt den Majskolben.

Tags: Antilla bygningen, arkitektur, Burj Khalifa, Chicago Spire, Gazprom, Penang Global City Center, the lighthouse

Det er nok de færreste der drømmer om at bo i en container, men arkitekterne Claire Helene Drouin og Jean Marie Sanchez, har ændret hele konceptet med sådan en bolig.

Deres nyopførte hus består af 15 gamle skibscontainere, der er stablet pænt oven på hinanden. Huset er opført i Marseille, hvor der er rigelig adgang til tomme skibscontainere. En ekstra kølig detalje er, at huset naturligvis umiddelbart kan flyttes, hvis man lejer en kran og et par lastbiler.

En brugt skibscontainer koster omkring 10.000kr, så selve konstruktionen beløber sig til cirka 150.000kr. Dertil kommer naturligvis indretning, vand og elektricitet, samt transport og løft af containerne. Det er sgu stadig temmelig billige for et hus af den størrelse – herhjemme skal der nok isoleres for flere millioner, men et sommerhus kan det vel altid blive til. Udsigten der øjnes på billed 3, er måske ikke ligefrem verdens bedste, men som nævnt kan hele herligheden flyttes.

Det er muligvis temmelig miljørigtigt, men jeg forestiller mig, at det er ualmindeligt støjende i haglvejr!

Tags: arkitektur, design

Den amerikanske arkitekt Robert Harvey Oshatz har bygget sig en træhytte der hæver sig gevaldigt over almindelige træhytter. I løbet af 7 år tegnede og byggede Oshatz sit drømmehus i en low-impact stil, der næsten blander sig naturligt med den omkringliggende skov. Han flyttede ind da huset stod færdigt i 2004 og man må formode at han er godt tilfreds med resultatet.

Tags: arkitekt, arkitektur, træhus

Richard Buckminster “Bucky” Fuller blev født i Massachusetts den 12. juli 1895. Fra en tidlig alder, viste han et udpræget talent for design og konstruktion, samt en generel hittepåsomhed, der lå et stykke over hans jævnaldrende. Buckminster elskede at bygge ting og specifikt elskede han at bygge ting, der var bedre end eksisterende produkter. Med en navn som Buckminster, var der naturligvis også næsten på forhånd lagt op til en glorværdig karrierer og det var indenfor design-filosofi, arkitektur og generel hittepåsomhed, at Buckminster kom til at sætte sine spor.

Den unge Buckminster Fuller i 1917

Fuller fik oprindelige en uddannelse som maskinarbejder, men han havde større akademiske ambitioner, end en håndværkeruddannelse umiddelbart kunne opfylde. Han ansøgte og blev optaget på Harvard universitet, hvorfra han blev bortvist hele to gange. Først for drukkenskab med en cirkustrop og dernæst for uansvarlighed og manglende interesse. Derefter ernærede han sig med forskellige jobs og var en tur i flåden som radiooperatør.

I 1927 havde Fuller stadig ikke fundet sit kald. Han var gift og havde et barn, men ville med sine egne ord se ”a healthy young man of medium height, experience and talent, economically dependant with wife and kid, without any capital nor university degree – could do in order to effectively improve the physical protection of each living creature as well as the individual initiative of all people on earth”. Lidt af en mundfuld, men Fuller var heller ingen almindelig mand.

familien Fuller sidst i 20erne, hvor farmands karrierer begyndte for alvor

Ud af denne personlige ed, voksede en af verdens mest forunderlige videnskabelige tænkere. Hans tilgang til verden var langt fra datidens mainstream forskning, hvor genbrug og optimering ikke var centrale elementer. Fuller var derimod akut opmærksom på jordens begrænsede ressourcer og hans tankegang ansporede ideen om “doing more with less“.

En af hans mest kendte opfindelser, var den geodætiske kuppel. Eller rettere, en af de opfindelser Fuller løftede til nye højder, var den geodætiske kuppel. Den var nemlig opfundet af Walther Bauersfeld godt 20 år i forvejen. En geodætisk kuppel er en selvbærende struktur, der i sin natur fordeler ethvert stress udover et maximalt område uden sekundære støttekonstruktioner. Der er altså tale om en særdeles stærk konstruktion, der samtidig giver størst mulig ”indendørsareal”.

Fullers geodætiske drivhus fra 1960 i Missouri Botanical Garden

Ifølge Fuller, var geodætiske konstruktioner den eneste fornuftige måde af bygge på. Hans naturlige sans for geodætisk design gjorde ham eftertragtet som underviser på forskellige universiteter, selvom han ikke selv besad en universitetsuddannelse. Han blev ganske langsomt en guru, for de designere og ingeniører, der ønskede, at bevæge sig væk fra den slagne vej. Ikke bare rent konstruktionsmæssigt, men tankemæssigt. Mottoet blev “applying the principles of science to solving the problems of humanity“.

Begrebet ”dynamic maximum tension”, der ofte anvendes i forbindelse med geodætiske strukturer, forkortede Fuller til Dymaxion, et navn han patenterede og anvendte til mange af sine konstruktioner og ideer. En af hans første Dymaxion ideer, var bygningstypen ”Dymaxion House”, som Fuller fremstillede en ptorotype til allerede i 1928. Efter anden verdenskrig fik det amerikanske militær øjnene op for bygningen, da de stod og manglede praktiske og præfabrikerede huse til deres udstationerede soldater.

Fullers Dymaxion House var en komplet selvstændig enhed, beregnet til anvendelse udenfor det etablerede net af elektricitets og vandforsyning. Det var ikke en geodætisk konstruktion, men drog alligevel fordel af de selvbærende og styrkende ideer, som lå bag den geodætiske konstruktion. Huset forblev dog en prototype, da militæret ombestemte sig efter den besynderlige konstruktion havde skræmt de mere konventionelle officerer.

Prototype på Dymaxion House i midten af 1940erne

Det var ikke bare Fullers hus der fik Dymaxion navnet. I 1946 patenterede han en projektion af et verdenskort på et polyeder, der beholder mange af globens proportioner når det foldes ud til et todimensionelt kort. Denne verdensprojektion hedder naturligvis et Dymaxion Kort.

En anden af hans opfindelser var ”Cloud Nines”: svævende geodætiske sfærer. Et tankeprojekt der bygger på det forhold, at en geodætiske sfærer bliver stærkere jo større den er. Derfor kan de teoretisk bygges i kolossale størrelser og en stor (2 kilometer i diameter) geodætiske sfærers masse, vil være ubetydelig i forhold til massen af den luft den indeholder. Opvarmning af den indre luft til bare en grad over udenomstemperaturen, vil bevirke at sfæren svæver. Han beregnede, at disse sfærer også kunne bære bygninger og mennesker – svævende byen simpelthen.

Der er naturligvis også et Dymaxion søvnmønster, som indgår i begrebet mangefaset søvn, hvor der forskes i at opnå fuld hvile med andre søvnmønstre end den normale mono-fase søvn. Fuller påstod, at han i 2 år udelukkende sov 2 timer om dagen, fordelt på 4 søvnperioder af 30 minutter.

Fuller designede også en bil der fik Dymaxion navnet. Det var en minibus med plads til 11 og et påstået tophastighed på 190km/t – selvom det aldrig blev dokumenteret, at den kunne komme over 90km/t. Vognen er ikke ulig Stout Scarab, som vi kiggede på sidst i oktober.

Alle disse tanker og ideer blev møjsommeligt nedskrevet i hans Dymaxion Chronofile. Et værk hvori han fra 1915 og til sin død i 1983 dokumenterede sit liv hvert 15 minut. ”Værket” indeholder kopier af korrespondancer, regninger, noter, avisudklip og stort set alt Fuller var i forbindelse med over de godt 70 år han arbejdede på Dymaxion Chronofile. Buckminster Fullers liv er sandsynligvis det mest dokumenterede i verdenshistorien. Hans Chronofile befinder sig i Stanford Universitetets bibliotek.

Fuller anses i dag for en af Amerikas mest originale tænkere. Ikke bare for hans mange epokegørende design-ideer, men for hele hans tilgang til problemløsning og hans forgangsarbejde indenfor, hvad der i dag kaldes ”grønt design”. Han skrev mere end 30 bøger og lagde fundamentet til en designmæssig verdensanskuelse han kaldte ”Spaceship Earth”. En ideologi der sammenligner jorden med et rejsende rumskib, hvor ressourcerne er begrænsede og besætningen grundlæggende tvunget til harmonisk samarbejde. Rejsens succes afhænger af om de beslutninger der træffes, lever op til de begrænsninger der sættes af det lukkede system på ”Spaceship Earth”.

I dag findes over 500.000 geodætiske strukturer

Tags: arkitektur, design, dymaxion, Richard Buckminster Fuller

De færreste tænker nok over, at Københavns rådhus ikke altid har ligget på Rådhuspladsen og at denne plads faktisk i størstedelen af Københavns historie lå udenfor bymuren, eller under byens vold.

Helt tilbage i Københavns tidligste historie, har der nok været et tinge, hvor borgerne kunne tage sager op og bylivet generelt planlægges. Det formodes at tingspladsen har ligget på Gammeltorv, hvor man da også byggede byens første rigtige rådhus i 1200tallet. Man ved ikke hvordan byens første rådhus så ud, men man har fundet rester af en større grundmuret bygning under husene i toppen af Skindergade. Det første rådhus blev ødelagt i 1368 under krigen mod Lübeckerne.

Københavns andet rådhus blev opført i slutningen af 1300tallet på hjørnet af Studiestræde og Nørregade, hvor Bispegården ligger i dag. Det er dog ikke den samme bygning, da den oprindelige ødelagdes af branden i 1728. Her holdes byens råd indtil 1479, hvor bygningen overdrages til universitetet og et nyt rådhus opføres på Gammeltorv.

Rådhuset fra 1479 med tårnet fra 1606

I 1606 til 1610 ombygger man det oprindelige Gammeltorv rådhus og tilføjer et tårn med spir. Desuden gøres bygningens ydre mere tidssvarende med statelige renæssancegavle. Rådhuset når endnu en restaurering i 1691, men udover en et noteret beløb på 3263 sletdaler, så ved man ikke præcis hvad der blev renoveret – sådan er det vel med håndværkere.

Det er også fra 1600tallet, at vi kender byens kag: Københavns skamstøtte, hvor misdædere blev bundet og kagstrøget (pisket med ris). Kagstedet var på Nytorvsiden af Rådhuset fra 1670 til nedrivningen i 1761 I dag er området markeret med nedmurede sten og en mindeplade.

Kagstrygning er værre end det lyder - det har INTET med kage at beskaffe

I 1728 brænder rådhuset under den store bybrand, men opføres igen allerede samme år. Bygningen udføres i tidens elegante barok stil. Desværre rammes også denne bygning af ildebrand, nemlig da København brænder igen i 1795.

Efter den anden bybrand på kun 67 år, er Københavnerne trætte af at bygge rådhuse og der går 20 år, inden de ladet et nyt opfører. Efter branden i 1795, var der også rigeligt at se til, så rådhusbyggeri har muligvis ikke stået øverst på dagsordenen.

Det flotte stilrene rådhus fra 1728

Gammeltorv og Nytorv med rådhus - midt i 1700tallet

Ikke nok med, at størstedelen af København henlå som en rygende ruinhob efter branden i 1795. Vi skulle også igennem en krig mod englænderne fra 1807 til 1814, hvor København i 1807 bliver bombarderet. Inden man endelig i 1815 har penge og ro til at bygge endnu et rådhus. Man vælger man at trække det lidt væk fra torvene, der ved samme lejlighed kommer til at fremstå som et torv, eftersom de ikke længere er adskilt. Det nye rådhus bygges i hjørnet af Nytorv og er i C.F. Hansens nyklassicistiske med en række imponerende søjler som indgangsparti. Denne bygning har vi endnu og den huserer i dag Københavns Byret.

Byretten med pølsevogn og kag-monument

C.F. Hansens rådhus bliver dog allerede i slutningen af 1800tallet for småt til den hastigt voksende hovedstad. Omkring 1890 udskrives en arkitektkonkurrence, som vindes af Martin Nyrop med hans kolossale bygning, inspireret af rådhuset i Siena i Italien. Det nye rådhus står færdigt i 1905. Bygningen betegnes som Nationalromantik hovedværk i Danmark og det er sandelig også et opsigtsvækkende virvar af skydeskår, glughuller, statuer og gesvejsninger.

Over hoveddøren, der vel nærmest er en port, prydes bygningen af en gylden Absalon statue, ligesom forskellige historiske og mytologiske statuer omkredser tagkonstruktionen. Rådhustårnet er med 105m en af Københavns højeste konstruktioner og kendes over hele landet, fra den direkte nytårsudsendelse klokken 00:00. Radioens daglige klokkespil klokken 12:00, har desværre siden 2003 været en optagelse, da DR åbenbart ikke stoler på rådhusets urmager og klokkemester. Skal vi satse på, at dette rådhus holder længere end dets forgængere?

Tags: arkitektur, c.f. hansen, Historie, københavn, rådhus

Den trøstesløse Ponte City bygning er en skyskraber i Johannesburg, der siden 1975 har været Afrikas højeste beboelsesejendom i form af en ideforladt 54 etager høj cylinder på 173m.

I 1970erne og 1980erne var Ponte City en eftertragtet adresse for Johannesburgs øvre middelklasse, men efter apartheidstyrets fald i 90erne, begyndte bygningen at tiltrække byens bander og blev efterhånden et usandsynligt farligt sted. Sidst i 90erne var bygningen blevet et symbol på det forfaldne og kriminelle kvarter, som Johannesburgs Hillbrow område havde udviklet sig til.

Bygningens centerskakt, der går under navnet ”The Core”, var flydt med affald til 5 etages højde og selve bygningen var så stærkt forfalden, at man overvejede enten at rive den ned, eller ombygge den til et sikkerhedsfængsel. I 1999 overtog et nyt selskab driften af Ponte City og havde held til at dæmme op for kriminaliteten og forfaldet. Det var dog først i 2007, at en virkelig plan for bygningens genudvikling kom på tale, som en del af Sydafrikas forberedelse til Verdensmesterskabet i fodbold i 2010.

Det er dog uvist om projektet har heldet med sig.

Tags: arkitektur, johannesburg, ponte city, sydafrika