Tell me, Clarice – have the lambs stopped screaming?

Da myndighederne i november 1957 ransagede Edward Theodore “Ed” Gein’s landejendom, åbnede de et nyt kapitel i amerikansk kriminalhistorie, der skulle komme til at danne grundlag for fiktive personer som Norman Bates fra filmen Psycho, Leatherface fra The Texas Chainsaw Massacre og Jame Gumb fra Scilence of the Lambs.

Gein var født og opvokset på en lille landejendom i La Crosse County, Wisconsin. Familien Gein bestod af en alkoholiseret far, en altdominerende ultra-religiøs mor, samt de to knægte Edward og Harry. Drengenes opvækst var præget af moderen, der holdt dem i kort snor og afskrækkede dem fra at danne normale sociale kontakter med deres alderskammerater. I årene 1940 til 1945 døde den alkoholiske far, broderen Harry og moderen, hvilket efterlod Ed alene på landejendommen.

Han var kendt i byen som en stakkel, der levede af forskellige småjobs rundt omkring på gårdene i området. I løbet af de næste 10 år, udviklede Edward sig fra kejtet eneboer, til både gravrøver og morder i en klasse helt for sig selv. Edward startede sin psykopat-karrierer med at grave lig op på den lokale kirkegård.

Efter moderens død havde han udviklet et brændende ønske om et kønsskifte, men var åbenbart ikke helt sikker på hvordan man gør den slags. Edwards gør-det-selv arbejde involverede bizarre forsøg på at fremstille klædedragter af huden fra de opgravede lig, samt masker fra ligenes ansigter. Noget han faktisk viste en nabo, med en forklaring om, at det var skrumpehoveder fra Filippinerne, som en bekendt havde sendt ham i løbet af krigen.

Det var en af de situationer, hvor naboerne efterfølgende udtalte “han var en stille fyr, men han var lidt underlig” – lidt?

Ved ransagningen i 1957 fandt politiets teknikere hele den grusomme samling, inklusiv 9 ansigtsmasker, der forsigtigt var skrællet af ligene, skåle fremstillet af kranier, 10 afhuggede hoveder, samt næser, læber og assorterede kropsdele gemt i kasser, æsker, gryder og køleskabe.

Man blev aldrig helt klar over, hvor mange af ligene på der ejendommen stammede fra gravrøverierne og hvor mange der var mord, men Gein selv indrømmede 2 mord og 9 gravrøverier. På billedet herunder kigger en naboen Bob Hill sig omkring i Gein-huset, der var lige så rodet og forkvaklet som Edwards hoved.

Gein’s hyggelige landkøkken, hvor Edward koket valsede rundt i sine dragter af menneskehud og hvor politiet fandt potter og pander med menneskelige rester. Edward havde også en større samling af billigbøger og fantasi tegneserier, med død, mord og bizarre ritualer som gennemgående tema. Samlingen var spredt over hele huset i kasser og stabler.

Biblioteket i den en østlige fløj indeholdt detektivromaner, rejse og krigsbeskrivelser, samt forskellige medicinske anatomibøger. Læsning er jo beroligende for sjælen.

Soveværelset hvor politiet fandt kranier på sengestolperne, samt flere af Edwards hjemmelavede masker. Han var tilsyneladende også musikalsk, eftersom der er både en violin, en trækharmonika og en mundharpe. Alene trækharmonikaen burde jo have fået advarselslamperne til at blinke!

En politimand fremviser en skitse af en ansigtsmaske fra Den Geinske samling. Maskerne og de vanvittige huddragter, var en del af Edwards udfoldelser som transvestit – om end med en temmelig morbid tilgangsvinkel. Mere end noget andet, var det Edwards møjsommelige arbejde med ligenes hud, der tryllebandt den amerikanske offentlighed. Mordere og psykopater havde de set før, men Edward var altså i en klasse for sig selv.

Edward savnede sin mor. Hans ofre var alle udvalgt for deres lighed med den afdøde moder (som døde af naturlige årsager). Moderens opholdsværelse stod i stærk kontrast til husets generelle rod og kaos. Efter hendes død sørgede Edward for, at værelset forblev nøjagtigt som da hun levede. En opførsel der blev genskabt i Alfred Hitchcock’s berømte film Psycho fra 1960.

Mother, she’s just a stranger. She’s hungry, and it’s raining out!

Edward Gein blev kun tiltalt for et enkelt drab og erklærede sig uskyldig grundet sindssyge. Retten fandt, at det kunne der godt være noget om og han blev sendt til forvaring på The Central State Hospital for the Criminally Insane. I 1968 mente man, at Gein havde overvundet noget af sin sindssyge og hev ham for retten. Denne gang blev han idømt livsvarig forvaring, men fordi man stadig mente han var sindssyg, røg han tilbage på hospitalet, hvor han døde i 1984 – 77 år gammel.

Edwards bil, som han havde brugt under gravrøverierne, blev solgt på auktion og endte hos gøgleren Bunny Gibson, der rejste rundt med et sideshow, hvor nysgerrige kunne se bilen for 25 cent – den enes død den andens brød.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Billeder, Blandet | Tagged as: , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *