Død, ødelæggelse og elektroniske computere

1929: En invitation til boller og lagkage, udvikler sig til italiensk tøndeslagning, da gangster-bossen Al Capone holder Valentines Day for Chicago’s Irske forbryderbande. Capone havde styret byens South Side siden 1925, mens den rivaliserende North Side Gang styrede – well, nordsiden.

Under foregivende af at ville vise de Irske gangstere nogle kattekillinger, lokkede Capones mænd de intetanende forbrydere til et garageanlæg i byens Lincoln Park område. Her dukker en gruppe falske politimænd op og beordre mændene op mod væggen. Razziaer var forholdsvist almindelige i forbudstiden, så de Irske gangstere stillede troskyldigt op, i forventning om en kort tilbageholdelse. I stedet åbner 2 af betjentene ild med deres Thompson maskinpistoler og slagter gruppen.

Lederen af The North Side Gang, Bugs Moran, var kommet for sent til mødet og undgik dermed massakren. Det var dog et hårdt slag for de Irske gangstere og deres magt skrumpede langsomt ind over de næste par år. Bugs Moran døde i fængsel i 1957.

Selvom politiet godt viste, at Capone stod bag massakren, så lykkedes det ikke at samle beviser nok til en retssag imod ham. I stedet endte Capone i fængsel for skatteunddragelse i 1931. I 1939 blev han løsladt, men under fængselsopholdet havde han mistet både magten og forstanden. Han døde under et apoplektisk tilfælde i raseri over kommunisme i 1947.

Det var i øvrigt Bugs Moran der opfandt den såkaldte ”Drive-by shooting” – hans mor må være stolt.

Alphonse Gabriel 'Al' Capone - mugshot fra 1931

1945: Royal Air Force og United States Army Air Force påbegynder et kolossalt bombeangreb på den tyske by Dresden. Angrebet er delt op i 3 bølger og i alt deltager over 1300 bombemaskiner. Det første angreb med 772 maskiner fra RAF Bomber Command sættes ind mod byens centrum og der droppes 1500 ton højeksplosive bomber, samt 1200 ton brandbomber.

Bombardementet udløser en ildstorm der ødelægger 39 kvadratkilometer af byens civile centrum. Umiddelbart efter krigen anslog man antallet af omkomne til over 200.000, men i vores dage er militærhistorikere mere forsigtige og tallet sættes nu til mellem 18.000 og 25.000. Uanset det nøjagtige antal af omkomne, så betegnes Dresden bombardementet gerne som en krigsforbrydelse.

Historikere har siden analyseret det militære grundlag for angrebet og sået alvorlig tvivl om dets militære værdi. Dresden bycentrum indeholdt stort set ingen militære mål, udover forskellige kommunikationscentre og politiske/militære kontorbygninger.

Selv den gamle krigshund Churchill tog afstand fra den komplette ødelæggelse af civile områder i et telegram til General Ismay:

It seems to me that the moment has come when the question of bombing of German cities simply for the sake of increasing the terror, though under other pretexts, should be reviewed. Otherwise we shall come into control of an utterly ruined land… The destruction of Dresden remains a serious query against the conduct of Allied bombing. I am of the opinion that military objectives must henceforward be more strictly studied in our own interests than that of the enemy.

The Foreign Secretary has spoken to me on this subject, and I feel the need for more precise concentration upon military objectives such as oil and communications behind the immediate battle-zone, rather than on mere acts of terror and wanton destruction, however impressive

Dresden efter det altødelæggende bombeangreb

1946: Electronic Numerical Integrator And Computer (ENIAC) præsenteres for offentligheden, der prompte døber den ”The Giant Brain.” University of Pennsylvania’s Moore School of Electrical Engineering havde arbejdet på maskinen siden 1943, under den hemmelige betegnelse “Project PX.”

ENIAC var verdens første elektroniske computer fremstillet til generelle formål – tidligere byggede man maskiner til specifikke formål – men hovedformålet var ballistiske beregninger for US Army. Den bestod af 17.468 vakuumrør, 7200 krystaldioder, 1500 relæer, 70.000 modstande, 10.000 kondensatorer og godt 5 millioner håndloddede samlinger – nu kan i selv bygge en.

Pessimister havde beregnet, at pålideligheden af vakuumrør ville gøre udskiftning en konstant belastning, der ville forhindre praktisk brug af maskinen. De skød ikke helt ved siden af, men da vakuumrørene som regel døde under opstart, eller nedlukning, besluttede man at lade maskinen kører uafbrudt. I 1948 kom en ny og mere pålidelig type rør på markedet, hvilket satte ENIAC’s pålidelighed i vejret – den længste kørsel uden døde rør, var 116 timer.

Man programmerede maskinen ved direkte at flytte kabelforbindelser og indlæsning af programmer tog gerne flere uger. Den første specifikke opgave ENIAC beregnede, var i forbindelse med fremstillingen af verdens første atombombe.

ENIAC blev tændt 29 juli 1947 og kørte kontinuerligt (rørudskiftning foregik med power on) indtil 11:45 den 2 oktober 1955.

The Glorious ENIAC - der ser nogenlunde sådan ud under mit skrivebord

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *