Sankt Nikolai kirke. Hedder egentlig Kunsthallen Nikolaj, men det behøver vi ikke tage så tungt her, for det er jo tårnet vi skal se på. Kirken blev opført helt tilbage i 1200tallet og er Københavns tredjeældste kirke. Desværre brændte den i 1795, hvor hele området faktisk kom en tur i flammerne. Det viste sig dog, at kirkens tårn var bygget til mere end en bybrand og det bombastiske tårnfundament blev muligvis temmelig varmt, men det blev stående.
Kirken var i 1500tallet, med Hans Tausen som præst, centrum for reformationens udbredelse i København. I samme århundrede blev kirken også kraftigt ombygget, fra en senromantisk teglstenskirke til et monumentalt stykke renæssancearkitektur. De kolossale stræbepiller er fra samme ombygning og skyldes områdets fortid som strandbred – den sandede jord kunne simpelthen ikke bære det store tårn. Gangene gennem stræbepiller blev tilføjet senere, da man opdagede, at folk ikke kunne komme forbi, fordi husene lå afsindigt tæt.
Sankt Nikolai Kirke i 1763 før branden satte en stopper for kirkegangen
Indtil branden i 1795 var Sankt Nikolai kirke det religiøse samlingspunkt for Københavns bedre borgerskab. Det var en velhavende menighed, der udsmykkede deres kirke efter alle kunstens regler og kun Vor Frue Kirke overgik den i rigdomme. Efter branden var der ikke meget tilbage af Nikolai Kirkes udsmykning og selvom grundmurene og tårnet stod tilbage, så var det en tom skal, der aldrig mere skulle blive kirke. Sognet blev opløst i 1805 og menigheden flyttede til de nærliggende sogne.
Tårnet kunne dog stadig bruges og Københavns brandvæsen oprettede brandvagt øverst oppe og samlede deres slukningsmateriel ved foden. På pladsen omkring kirken opstod slagterboder, der gik under navnet ”Maven” indtil 1917, hvor man vær blevet træt af stanken fra de åbne boder.
Nikolai plads med tårn og slagterboder omkring 1850
Brandtårnet var bemandet døgnet rundt og i tilfælde af brand ophængte man en lanterne på den side af tårnet som vendte med brandstedet. En anden opgave var tidssignalering til søfarten, der foregik med en kugle som var ophejstes i en stang. Hver dag klokken 13 sænkede man kuglen så enhver kunne se hvad klokken var slået. Ved opførslen af det nye spir i 1909, flyttede man dette ”søfartsur” til Silopakhus i Frihavnen.
Vagtstuen i Nikolaikirkens tårn i 1880erne
Tårnet med sænket kugle omkring 1900
I løbet af 1800tallet var der ofte snak om en genopbygning af kirken, men der var ikke nogle der ville lægge penge til. Først i 1909 skete der lidt, da brygger Jacobsen skænkede penge til renovering af tårnet og et nyt spir (en rekonstruktion). Nogle år senere gav departementschef Rentzmann penge til en ny kirkebygning, der dog skulle fungerer som bibliotek, bymuseum og foredragssal. Bymuseum blev det dog aldrig og indtil 1957, hvor Knud Petersen etablerede et kunstbibliotek, var kirken hjem for henholdsvis Ernæringsrådet, Hovedbiblioteket og Kirkens Korshærs. Orlogsmuseet havde en afdeling på 1 sal fra 1958 til 1979. Da Orlogsmuseet flyttede var der kun kunstbiblioteket tilbage og siden da, har kirken fungeret som udstillingslokalitet for kunst af alle afskygninger – i 1981 omdøbtes den til Kunsthallen Nikolaj.
Det imponerende Nikolai tårn som det ser ud i dag
