De færreste tænker nok over, at Københavns rådhus ikke altid har ligget på Rådhuspladsen og at denne plads faktisk i størstedelen af Københavns historie lå udenfor bymuren, eller under byens vold.
Helt tilbage i Københavns tidligste historie, har der nok været et tinge, hvor borgerne kunne tage sager op og bylivet generelt planlægges. Det formodes at tingspladsen har ligget på Gammeltorv, hvor man da også byggede byens første rigtige rådhus i 1200tallet. Man ved ikke hvordan byens første rådhus så ud, men man har fundet rester af en større grundmuret bygning under husene i toppen af Skindergade. Det første rådhus blev ødelagt i 1368 under krigen mod Lübeckerne.
Københavns andet rådhus blev opført i slutningen af 1300tallet på hjørnet af Studiestræde og Nørregade, hvor Bispegården ligger i dag. Det er dog ikke den samme bygning, da den oprindelige ødelagdes af branden i 1728. Her holdes byens råd indtil 1479, hvor bygningen overdrages til universitetet og et nyt rådhus opføres på Gammeltorv.
Rådhuset fra 1479 med tårnet fra 1606
I 1606 til 1610 ombygger man det oprindelige Gammeltorv rådhus og tilføjer et tårn med spir. Desuden gøres bygningens ydre mere tidssvarende med statelige renæssancegavle. Rådhuset når endnu en restaurering i 1691, men udover en et noteret beløb på 3263 sletdaler, så ved man ikke præcis hvad der blev renoveret – sådan er det vel med håndværkere.
Det er også fra 1600tallet, at vi kender byens kag: Københavns skamstøtte, hvor misdædere blev bundet og kagstrøget (pisket med ris). Kagstedet var på Nytorvsiden af Rådhuset fra 1670 til nedrivningen i 1761 I dag er området markeret med nedmurede sten og en mindeplade.
Kagstrygning er værre end det lyder - det har INTET med kage at beskaffe
I 1728 brænder rådhuset under den store bybrand, men opføres igen allerede samme år. Bygningen udføres i tidens elegante barok stil. Desværre rammes også denne bygning af ildebrand, nemlig da København brænder igen i 1795.
Efter den anden bybrand på kun 67 år, er Københavnerne trætte af at bygge rådhuse og der går 20 år, inden de ladet et nyt opfører. Efter branden i 1795, var der også rigeligt at se til, så rådhusbyggeri har muligvis ikke stået øverst på dagsordenen.
Det flotte stilrene rådhus fra 1728
Gammeltorv og Nytorv med rådhus - midt i 1700tallet
Ikke nok med, at størstedelen af København henlå som en rygende ruinhob efter branden i 1795. Vi skulle også igennem en krig mod englænderne fra 1807 til 1814, hvor København i 1807 bliver bombarderet. Inden man endelig i 1815 har penge og ro til at bygge endnu et rådhus. Man vælger man at trække det lidt væk fra torvene, der ved samme lejlighed kommer til at fremstå som et torv, eftersom de ikke længere er adskilt. Det nye rådhus bygges i hjørnet af Nytorv og er i C.F. Hansens nyklassicistiske med en række imponerende søjler som indgangsparti. Denne bygning har vi endnu og den huserer i dag Københavns Byret.
Byretten med pølsevogn og kag-monument
C.F. Hansens rådhus bliver dog allerede i slutningen af 1800tallet for småt til den hastigt voksende hovedstad. Omkring 1890 udskrives en arkitektkonkurrence, som vindes af Martin Nyrop med hans kolossale bygning, inspireret af rådhuset i Siena i Italien. Det nye rådhus står færdigt i 1905. Bygningen betegnes som Nationalromantik hovedværk i Danmark og det er sandelig også et opsigtsvækkende virvar af skydeskår, glughuller, statuer og gesvejsninger.
Over hoveddøren, der vel nærmest er en port, prydes bygningen af en gylden Absalon statue, ligesom forskellige historiske og mytologiske statuer omkredser tagkonstruktionen. Rådhustårnet er med 105m en af Københavns højeste konstruktioner og kendes over hele landet, fra den direkte nytårsudsendelse klokken 00:00. Radioens daglige klokkespil klokken 12:00, har desværre siden 2003 været en optagelse, da DR åbenbart ikke stoler på rådhusets urmager og klokkemester. Skal vi satse på, at dette rådhus holder længere end dets forgængere?
