I strædet mellem København og amager lå, som tidligere nævnt, en række holme. Bremerholm har vi allerede berørt, Strandholmen blev til den kendte Slotsholm og eksisterer, sammen med Bremerholmen, sådan set stadig. Den sidste af de større holme var Revshaleholm, der til trods for sit navn, ikke lå i forbindelse med Revshaleøen, men derimod i en bue fra den nuværende Christianshavns torv mod området ved Seruminstituttet.
Da Christian IV i 1616 beslutter at hente en ladning velstillede Hollandske købmænd til Danmark, stod han og manglede et sted de kunne bo. Han mente dog at de passende kunne slå sig ned ”på vort lille land Amager, der ligger allernærmest vor by København”. Problemet var naturligvis, at Amager ikke lige egnede sig til den skibstrafik sådan en sådan et handelscentrum ville afstedkomme. Der måtte bygges en havn.
De næste par år fremlægges flere planer for denne havneby og i 1618 påbegyndes byggeriet. Den føromtalte Revshaleholm udvides og en by anlægges indenfor et fæstningsanlæg der var noget mindre end det vi kender i dag. Byen er anlagt efter hollandsk mønster, med en kanal gennem centrum, så fragtskibene kan losse og laste under beskyttede forhold.
Christianshavn, som kongen ydmygt navngiver byen, er ikke umiddelbart nogen succes. Det er et sumpområde og selv med lovning om skattefrihed kniber det med, at lokke de eftersøgte Hollandske købmænd til. I stedet udstedes skøder til kongelige embedsmænd, der næppe har, turde takke nej til fornøjelsen, og disse bliver Christianshavns første beboere.
Christianshavn opfyldte dog en anden af sine funktioner, nemlig at udbygge fæstningsværket omkring København, der efterhånden var blevet lidt sårbar fra amagersiden. Den nye by lå derfor indenfor et 8kantet voldanlæg. De må have været et kæmpearbejde i en tid, hvor alting foregik med håndkraft. Opfyldning af Revshaleholm, udgravning af kanaler og voldgrave, samt konstruktionen af selv fæstningsværket.
Centralt i byen var torvet, der i mange år fungerede som grøntorv, indtil det blev flyttet til den nuværende Israels Plads. Gaderne var udlagt som et skakbræt og tegnet med en lineal efter tidens mode. Den tværgående kanal havde indsejlinger begge ender, men blev aldrig en del af voldgravsanlægget, som vist på kortet ovenover.
Amagerlandevej løb direkte igennem torvet og ned til sundet, hvor man i tidligere tider havde sejlet over til København. Med opførelsen af Christianshavn var det oprindeligt planlagt, at forbindelsen over vandet skulle være en dæmning, så byen faktisk var landfast med København. Det viste sig i midlertidig, at indsejlingen gennem kalveboderne ikke egnede sig til større skibstrafik og man kunne derfor ikke lukke havnen med sådan en dæmning. Løsningen blev en klapbro, et såkaldt Herkulistisk værk.
Der skulle naturligvis betales bropenge og kongen uddelegerede denne opgave til rådmanden Hans Knip, der havde fået lov til at bygge hus nær broen. Dette hus gik i mange år under øgenavnet Knippenshus og senere overgik navnet til selve broen. Først som Knippensbro og siden som Knippelsbro.
Den oprindelige træbro havde været afsindig dyr og man beholdt den faktisk i drift indtil 1816, hvor man fornyede den. I 1868 var træbroer dog blevet for gammeldags og man udskiftede den med en jernbro. Topografen O.C. Nielsen giver en malende beskrivelse af turen over den gamle træbro: “Naar de elektriske Sporvogne kørte over, knagede Broen, saa man var bange, at det hele skulde dumpe igennem. Folk rystede af Skræk, naar de skulde over, og drog et Lettelsens Suk, naar de var sluppen velbeholden over denne snævre og overbyrdede Bro“.
Den nye bro fik dog ikke et langt liv. Allerede i 1909 udskiftede man den med en overdrevet steampunk bro med spir og gesvejsninger, hvor hele det centrale broelement løftedes op, når skibe skulle passerer. Denne bro fik en endnu kortere levetid og blev udskiftet med den nuværende i 1937.
Til trods for den lidt svage start, så havde byen i 1639 tiltrukket så mange tilflyttere, at kongen gav Christianshavn købstadsprivilegier. Et privilegium man dog fjernede allerede i 1674, hvor man simpelthen inkorporerede byen i København – Christianshavn blev en bydel.
I slutningen af 1600tallet omlægges Københavns volde, så en række bastioner nu strækker sig nordover ud til flådens leje ved det nuværende Nyholm. Hele området fra Christianshavn til flådens leje, udvikler sig over de næste par hundrede år til flådestationen holmen og Christianshavn selv møver sig nordpå i løbet af 1700tallet, med to opdæmmede landområder – fra Bådsmandsstræde til Arsenaløen og nord for Wilders Bro. Men det skal vi se lidt mere på i næste del.
Husene på Christianshavn - part I,