Da man oprindeligt bebyggede det nye København efter voldens udretning, var der tale om forholdsvis luftige kvarterer i forhold til middelalderbyens sammenpakkede masser. Gaderne var planlagt og trukket efter stadsarkitektens lineal, så kringelkroge og blinde veje hørte til sjældenhederne.
Husene der skød op lange Store Kongensgade og Bredgade tilhørte det bedre borgerskab, mens området omkring Borgergade og Adelgade tiltrak de mindre velstillede. Der var dog stadig tale om håndværkere og selvstændigt forretningsdrivende. Husene var naturligvis også mere beskedne ind i nabokvarteret. Mest små bindingsværkshuse der, selvom de nok var mere tætpakkede end brandtilsynet ville tillade i dag, stadig var en kraftig forbedring i forhold til den gamle bydel.
Da København brændte af 2 omgange i 1700tallet (1728 og 1795), var Ny-København særdeles heldig. Ingen af brandene nåede nemlig udover byens gamle østvold, så 1600tals bygningerne blev skånet i denne del af hovedstaden. I 1807 var bydelen endnu engang heldig, idet den stort set slap helskindet igennem det engelske bombardement af København. Et problem var dog, at folk fra de ødelagte dele af byen, søgte til Borger og Adelgade kvarteret, hvor det endnu var til at finde en bolig til fornuftige penge.
Kvarteret voksede derfor forholdsvis kaotisk. De gamle bygninger fik bygget nye etager over på de gamle og selv de mindste baggårde blev udstykket til bebyggelse. Efterhånden blev kvarteret mere tætpakket end selve centrum og bygningerne var et kludetæppe af arkitektoniske lappeløsninger, der var opstået efterhånden som ejerne fik mulighed for at udvide ejendommen.
I løbet af 1800tallet fortrak flere af kvarterets boligejende håndværkere og butiksindehavere, ud mod nye boligkvarterer på broerne, hvorefter kvarteret fik karakter af lejekaserner og slum. Som andre af byens mere faldefærdige og fattige kvarterer, havde Borgergade/Adelgade kvarteret rigelige med værtshuse og bordeller. Samtidig havde området en høj koncentration af forbrydere, plattenslagere og slagsbrødre, så den anstændige del af Københavns borgere kom sjældent i kvarteret.
Da man sanerede Peder Madsens Gang og senere Brøndstræderne, flyttede mange og disse områders beboere ud i Borgergade/Adelgade kvarteret, hvilket ikke ligefrem højnede områdets sociale status.
I starten af 1900tallet var de før så luftige bindingsværkshuse blevet en samling faldefærdige rønner, med udvendige trapper og svalegange i mørnet træ. Det var ikke sunde forhold at leve under og brandfaren var større end i Seest. Der boede fortsat over 6000 mennesker i kvarteret, men Københavns kommune var begyndt at tænke på endnu en sanering. Der skulle dog gå næsten et halvt århundrede inden de skumle husrækker begyndte at forsvinde.
Umiddelbart før anden verdenskrig begyndte kommunen at sanerer bydelen. Tyskernes besættelse satte dog en stopper for arbejdet, så Borgergade/Adelgade kvarteret fik et årti mere at leve i. I øvrigt var området så berygtet, at tyskerne forbød deres tropper at bevæge sig derind efter mørkets frembrud.
I 1950erne kom kvarterets sidste dage. Det siges, at de omkringliggende bebyggelser bogstavelig talt kunne se de horder af rotter, som forlod den synkende skude. Inden udgangen af 50erne var området uigenkaldeligt forsvundet og nye bygninger opført, hvor de gamle rønner med lokum i gården havde ligget. Både Borgergade og Adelgade blev udvidet til næsten dobbelt bredde og de to mindre gader, Prinsensgade og Helsingørgade, forsvandt helt.
I dag kan man selvfølgelig godt savne de gamle bindingsværkshuse i bybilledet, men vi skal jo heller ikke bo der – med udvendige trapper i træ, der virkelig var brandtrapper i ordets egentlige forstand, og rottebefængte lokummer i gården. Desværre forsvandt også de små forretningsdrivende og det sammenhold kvarteret, til trods for elendigheden, havde.
NOTE: I 1851 blev Den Internationale Arbejderforening for Danmark blev stiftet i Tømrerkroen i Adelgade (Louis Pio valgtes til Stormester).
Fotosafari i en forsvunden del af byen,
Hej,
Jeg undrede mig over hvor du har fundet disse billeder? Jeg har søgt lidt på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside, men kunne ikke finde det store.
Hilsen Kenny.