Helt ude for enden af Floridas hale af øer, kendt som ”The Keys”, ligger en ganske lille ø, hvor den amerikanske regering i 1846 besluttede at bygge et søfort. Øen var ikke stor nok til en egentlig flådebase, så man opførte i stedet et grundmuret fort, det faktisk stadig er den største murstenskonstruktion på den vestlige halvkugle. Fort Jefferson, som stedet hedder, består nemlig af ikke mindre end 16 millioner mursten.
Fortet var opført til at rumme 420 tunge kanoner og havde i sin storhedstid næsten 2000 indbyggere (tjenestegørende personel og officersfamilier). Foruden forsvaret af den Mexicanske bugt, der blev anset for livsvigtig for forsvaret af de amerikanske stater, fungerede fortet som fyrtårn for skibstrafikken rundt om Floridas sydspids.
Fortet var på sydstaternes hænder under den amerikanske borgerkrig, men så ingen kamphandlinger, eftersom det var ganske tydeligt mærket på nordstaternes søkort. Efter borgerkrigens afslutning faldt bemandingen til omkring 500, plus et tilsvarende antal indsatte soldater og civile. Efterhånden fik fortet mere og mere status af fængsel og da en gruppe på 4 aspirerende præsidentmordere i 1867 skulle sættes bag tremmer (de var indblandet i mordet på Abraham Lincoln), faldt valget på Fort Jefferson.
I 1888 var fortets militære betydning efterhånden så lille, at det ikke stod mål med vedligeholdelsesomkostningerne, der grundet de mange orkaner i området var ganske betydelige. Faktisk var fortet stadig ikke engang helt færdigt da man besluttede, at overlade det til Marinens hospitalstjeneste, der anvendte det som karantænestation indtil 1935, hvor det lukkede og blev registreret som nationalt monument. I 1992 blev hele området, med omkringliggende øer, udpeget til nationalpark.
