Da borgerne i den Tyske by Bamberg i 1386 skulle have nyt rådhus, opstod der et større skænderi over beliggenheden. Byens købmænd boede og drev forretning på østsiden af Regnitz floden, mens byens gejstlige, inklusiv Biskoppen af Bamberg, boede på flodens vestlige bred. Begge grupper mente rådhuset skulle bygges lige netop på deres side af byen.
De to grupper endte med et passende kompromis, der efterlod byens rådhus midt i Regnitz floden. Naturligvis er der broer til rådhuset fra begge sider, så både købmænd og gejstlige kan komme tørskoet til rådsmøde. Bygningen er renoveret flere gange og fremstår i dag i barokstil fra 1700tallet. Dog er fundamentet og størstedelen af det underliggende murværk fra den originale bygning.

Rådhuset og hele Bamberg gamle bycentrum er på UNESCO’s verdensarvsliste