The Eagle has landed

apollo11a

20. juli 1969 er en dato der vil blive husket så længe vores civilisation eksisterer. Når generationen der oplevede månelandingen er væk, vil nye generationer stadig blive mindet om denne dag gennem historiebøgerne, hvor den vil tagne sig som noget absolut skelsættende – den dag mennesket satte foden på månen.

093:32:39 vågnede astronauterne til missionens sværeste opgave. Apollo 8 og 10 havde begge været et smut forbi månen, Apollo 10 havde endda separeret månelanderen fra Command and Service modulet og foretaget en landingsøvelse, hvor de var helt nede i 15,6km højde , men der var ingen der havde forsøgt en faktisk landing.

Apollo missionerne var bygget op, så hver eneste mission afprøvede teknologi der skulle benyttes til missionen derefter. Man havde derfor en chance for at teste udstyret, hvorefter det blev sat på den virkelige prøve og det var gået stærkt. Oktober 1968 testes Apollokapslen i orbit for første gang med en besætning. December 1968 fløj Apollo 8 Command and Service modulet til månen og hjem. Marts 1969 tester Apollo 9 månelanderen i orbit omkring jorden, samt sammenkobling af de to fartøjer. Maj 1969 flyver Apollo 10 til månen med begge fartøjer sammenkoblet og tester månelanderen.

Mindre end 1 år efter den første bemandede Apollo mission, kredser Armstrong, Aldrin og Collins omkring månen og ser ned på det sted de skal sætte månelanderen – Mare Tranquillitatis.

apollo022

Som navnet måske antyder, så er det kun selve månelanderen der skal ned på overfladen. Collins og Command and Service modulet forbliver i orbit omkring månen, mens hans kollegaer foretager den historiske landing. Derfor involverer missionen både fra og sammenkobling af fartøjerne i måneorbit.

Mens Apollo 11 passerer bagved månen på sit 10ende kredsløb, kravler Armstrong og Aldrin over i månelanderen. Da de får genetableret radiokontakten med Houston begynder de klargøringen til separation af de 2 fartøjer.

apollo0161

100:12:03 separerer Eagle fra Columbia og de to fartøjer flyver parallelt i godt 30 minutter, inden Columbia starter sin motor og flyver i position til sammenkoblingen. Set fra Columbia er Eagle vendt på hovedet, hvilken Collins ikke undlader at kommenterer.

100:37:31 Collins: I think you’ve got a fine looking flying machine there, Eagle, despite the fact you’re upside down.

100:38:56 Collins: Okay, Eagle. One minute ’til TIG. You guys take care.
100:38:58 Armstrong: See you later. [Long Pause.]
100:39:56 Collins: Thrusting. [Long pause.]

Herfra flytter Eagle sig til et lavere orbit, hvorfra de skal starte deres motor-descent. En manøvre hvor Eagles motor brændes kontinuerligt med 10 % kraft fra orbit til touch-down.

102:33:11 Armstrong (on-board): Ignition.
102:33:11 Aldrin: Ignition. (Thrust) 10 percent (Pause; static)
102:33:19 Armstrong (on-board): Just about on time.

apollo017

Turen mod overfladen tager godt 12½ minut. Da de nærmer sig det planlagte landingspunkt, ser Armstrong at området er dækket af store klipper og beslutter derfor at presse Eagle lidt fremad. Brændstofbeholdningen i månelanderen var egentlig ikke udmålt til horisontal flyvning, men eftersom der ikke var andet valg, tippede Armstrong manuelt månelanderen fremover og ændre deres indflyvningsvinkel.

102:44:31 starter et automatisk nedtællingssystem på grund af at brændstofbeholdningen ryger under 5,6 %. Nedtællingen giver astronauterne 94 sekunder før deres brændstofbeholdning når ”bingo Fuel”, hvilket i pilotsprog kaldes: at flyve på dampene. Derefter er der 20 sekunder til de enten skal lande, eller afbryde missionen.

Armstrong ved roret i månelanderen

Armstrong ved roret i månelanderen

102:45:02 Duke: 60 seconds (of fuel left before the ‘Bingo’ call).

102:45:58 Armstrong (on-board): Engine arm is off. (Pause) Houston, Tranquility Base here. The Eagle has landed.

Der er sidenhen gjort meget ud af Armstrongs beslutning om at flyve på dampene, men som det ses var der hele 4 sekunder tilbage inden han røg ind i de sidste 20 sekunder, hvor beslutningen skulle træffes. Månelanderen var bygget til lige netop disse situationer og så længe en beslutning blev truffet inden de sidste 20 sekunder løb ud, så var alt indenfor missionens parametre.

Efter landingen begynder Armstrong og Aldrin forberedelserne til deres Extra-vehicular activity (EVA), hvor de skal forlade Eagle og træde ud på månen. På dette tidspunkt kan missionen stadig afbrydes, hvis der findes fejl, eller uoverensstemmelser, med systemerne. Efter godt 7 timer er de endelig klar til det historiske øjeblik, det er nu den 21/7. Det er besluttet, trods Aldring ihærdige forsøg på at overtale NASA, at Armstrong skal kravle ud først. Beslutningen er logisk nok baseret på, at han står tættest på døren.

109:23:38 Armstrong: I’m at the foot of the ladder. The LM footpads are only depressed in the surface about 1 or 2 inches, although the surface appears to be very, very fine grained, as you get close to it. It’s almost like a powder. (The) ground mass is very fine. (Pause)

109:24:13 Armstrong: I’m going to step off the LM now. (Long Pause)

109:24:48 Armstrong: That’s one small step for (a) man; one giant leap for mankind. (Long Pause)

Billederne fra Armstrongs første skridt på månen, var taget af Eagles påmonterede filmkamera og er af meget dårlig kvalitet. Derfor bringer vi her et billede af Aldrin på vej ned af trappen, taget med Armstrongs Hasselblad kamera. Så må i forestille jer, at der er Neil.

apollo023

Det første de gjorde var at tage en prøve af måneoverfladen i tilfælde af, at de pludselig blev nød til at afbryde missionen. Derefter havde de fået 34 minutter, til at hoppe lidt rundt og vænne sig til den lave tyngdekraft. Da tiden var gået, gav mission control dem yderligere 15 minutter, før de skulle ind og sove. De tilbragte ialt 2 timer og 36 minutter udenfor Eagle.

Armstrong umiddelbart efter den første EVA på månen

Armstrong umiddelbart efter den første EVA på månen

apollo020

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
The Eagle has landed, 9.5 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in rumfart | Tagged as: , , , , , , , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *