Oles nye autobil

Man er ikke helt sikker på hvornår sæbekassebilen kom til verden, men bilen er fra sidst i 1800-tallet, så det må være senere end det. Amerikanerne har afholdt All American Soap Box Derby hvert år siden 1934, så det er nok deromkring man bør finde oprindelsen. Det var i hvert tilfælde gennem denne konkurrence, at sæbekassebilen blev udbredt.

Meget tidlig model, af en Shoe Polish Box Car

Meget tidlig model, af en Shoe Polish Box Car

Som billeder herover viser, så er en sæbekassebil ikke nødvendigvis bygget af tomme sæbekasser. Det betyder dog ikke, at slaget er givet helt frit. En sæbekassebil skal ifølge de internationale regler være uden motor og den skal have mindst 4 hjul, men derefter kan man gøre som man vil. Bremser er for eksempel ikke et krav. Enkelte organisationer har tilføjet flere regler, men jeg foretrækker denne Unlimited Class – det er ligesom mere i børns tankegang.

Køretøjet bliver selvfølgelig først og fremmest fremstillet for sjov. Sådan har det altid været og selvom konkurrencerne var med til at udbrede legen, så var flertallet af sæbekassebiler bare legetøj. Før TV og videospil skubbede man altså hinanden rundt i gamle trækasser – sådan er det bare.

Dansk model fra 1953

Dansk model fra 1953

I min barndom var der en uskrevet regel om at en sæbekassebil ikke måtte koste penge. Den skulle på overlevelsesmaner bygges af de for hånden værende materialer, selvom man dog godt måtte stjæle søm fra diverse forældres værktøjskasser. Hjulene var altid det sværeste at få fat i. Indtil 70’erne byggede man barnevogne, hvor hjulene egnede sig perfekt til sæbekassebiler, men i min sæbekassetid var hjul ikke til at drive op ad jorden, eller også fandt man kun 3.

Klassisk model med snoretræk

Klassisk Dansk model med snoretræk

Herhjemme har sæbekassebilen nok mest været et legeredskab. Der har sikkert været masser af mindre konkurrencer i de forskellige boligforeninger, men direkte nationale begivenheder er det nok ikke blevet til. I USA derimod, er det selvfølgelig kæmpe stort, hvor vindere fra hver stat går videre til All American Soap Box Derby. Konkurrencen har naturligvis heller ikke været uden skandaler. I 1973 blev 14 årige Jimmy Gronen frataget sin titel, da man opdagede at han havde installeret en meget kraftig elektromagnet i næsen på bilen. Løbene blev startet med form for startvogn, ligesom på travbanen, og Jimmy kunne med elektromagneten lade sig trække i gang. Snyderiet blev opdaget fordi sæbekassebilen syntes at accelererer for kraftigt. Røntgenundersøgelser (I kid you not) afslørede den formastelige magnet.

For en hyggelig børnekonkurrence skabte skandalen utrolige stor opstandelse. Jimmys onkel blev anklaget for fordærvelse af mindreårige og Jimmy selv bandlyst fra enhver sæbekassebilkonkurrence i al evighed. Det var landsdækkende nyheder hele sommeren.

Jimmy's skandalebil fra 1973

Jimmy's skandalebil fra 1973

Bilerne der bruges konkurrencemæssigt er uendeligt langt fra de sømbeslåede og uhøvlede apparater jeg legede med som barn. De er strømlignede, bygget i karbon og glasfiber, 100 % afbalancerede og i øvrigt forudsigeligt ens, fordi konkurrencefolk altid kopierer den hurtigste…..

The Walden, New York soapbox derby 2006

The Walden, New York soapbox derby 2006

Marietta Soap Box Derby 2009

Marietta Soap Box Derby 2009

Photo finish - gab!

Photo finish - gab!

Næ, giv mig de gode gamle dage - start your engi.... DOH!

Næ, giv mig de gode gamle dage - start your engi.... DOH!

Soap Box Derby, Dayton Ohio - dengang sæbekassebiler var sæbekassebiler

Soap Box Derby, Dayton Ohio - dengang sæbekassebiler var sæbekassebiler

Det var ikke altid helt nemt

Det var ikke altid helt nemt

Drengedrømme

Drengedrømme

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (6 votes cast)
Oles nye autobil, 10.0 out of 10 based on 6 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Retro | Tagged as: , , , | 4 Comments

4 Responses to Oles nye autobil

  1. Mark says:

    Tak for en dejlig artikel, og især de gamle Danske billeder.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Mark,

    Det glæder mig at du nød artiklen. Vi husker vel alle vores første sæbekassebil. Håber du kigger lidt rundt i krogene herinde på Steampunk.dk, der er masser af anden underholdning.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Oskar says:

    Hej

    I den ellers fine artikel var der vist lige en forglemmelse. Følg dette link: http://hotel.dds.dk/arr/oakcity/?Oak_City_Rally_2010 danskere kan også lave sæbekassebilsrace! Og så er det med næsten rigtige sæbekassebiler.

    Mvh Oskar

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. admin says:

    Hej Oskar,

    Fedt at se den danske fane holdes højt i Oak City.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *