Jeg har desværre kun store sedler….

1698: Et Skotsk forsøg på kolonisering, kendt som the Darien Scheme, afsejler fra Edinburgh med kurs mod Panama. Ekspeditionens 5 skibe har 1200 håbefulde kolonister ombord på den godt 4 måneder lange tur. De ankommer i Darianbugten i Panama den 2. november 1698 og navngiver deres nye hjem ”New Caladonia”.

De friske Skotter påbegynder straks konstruktionen af Fort St. Andrews, som de bevæbner med 50 medbragte kanoner. Herefter tager de fat på landbrugsaktiviteter, der desværre er langt mere besværligt end forventet. I stedet satser de på handle med de venligsindede indfødte, men disse er ikke videre interesseret i Skotternes medbragte vare, der mest bestod af glasperler og spejle.

Uden mad og drikke, finder Skotterne deres koloniseringsforsøg temmelig ufrugtbart og dødsraten i kolonien stiger til godt 10 om dagen. Efter 8 måneder i sydens sol, vender de tiloversblevne Skotter snuden hjemad igen – kun 300 nåede Skotland.

Det skulle være så godt, men så er det faktisk skidt

darian

1789: Det Parisiske proletariat får nok af kong Louis XVI og hans forbandede økonomiske krise, så de stormer det centrale fængsel i Paris, nemlig la Bastille. Det var meningen de ville frigive alle de stakkels fanger, der blev holdt under kummerlige forhold i middelalderfængslet, men da de fik fat i nøglen, viste det sig at der kun sad 7 – 4 falskmøntnere, 2 vanvittige og 1 afviger (hvad han så end har været for en fætter).

Faktisk var det kommandanten der selv lukkede den brølende hop ind, efter de havde afslået hans forslag om våbenhvile. Klokken 17:30 åbnede han porten og lod pøblen strømme ind. De viste ikke større taknemmelighed. Kommandanten blev gennempryglet indtil han råbte de skulle lade ham dø og sparkede en wienerbrødsbager i nosserne. Det var lige over stregen, så de stak ham ihjel og satte hans hoved på en stage. Stormen på la Bastille blev et ikon for den Franske revolution og fejres stadig hvert år.

Prise de la Bastille, af Jean-Pierre-Louis-Laurent Houel

bastille

1881: Den berygtede desperado Henry McCarty, eller Henry Antrim, eller William H. Bonney, bedre kendt som Billy the Kid, render på den tidligere bøffeljæger, nu sherif/dusørjæger, Pat Garrett i New Mexico. Bonney var sidst i april stukket af fra fængslet i Lincoln, hvor han afventede galgen. Det var lykkedes ham at dræbe begge sine vagter, efter han havde hentet en revolver på et udendørs das, som han fik lov til at benytte.

Efter 2 måneders jagt, lykkedes det Garrett at lokaliserer banditten på en farm, hvorefter han og 2 hjælpere sneg sig ind i Bonney’s soveværelse. Billy the Kid vågnede og spurgte hvem det var, som svar fik han en ladning varmt bly. Garrett og hans hjælpere begravede ham dagen efter.

I årene efter, var der en række folk, der påstod at de var den berygtede Billy the Kid og altså havde overlevet Garrett’s attentat. Amerikanske historikere undersøger stadig deres påstande, men indtil videre er der ingen håndfaste beviser for at Billy the Kid skulle have overlevet – nu er han i alle tilfælde død!

William H. Bonney

billykid

1969: Den Amerikanske regering, med Nixon i spidsen, stopper cirkulationen af store sedler. I dag er den største dollarseddel 100$, men indtil 1969 kunne amerikanere proppe både 500$, 1000$ 5000$ og 10.000$ sedler i tegnebogen. Faktisk var der også en 100.000$ seddel, men de var aldrig i rigtigt omløb. 5000$ og 10.000$ sedlerne var i omløb, men kun i meget begrænset omfang.

I virkeligheden var de helt store sedler en veksel for en tilsvarende guldværdi og sorterer mere under guldcertifikater end pengesedler. De blev mest brugt mellem regeringen og bankerne, men kasinoejeren Benny Binion havde i mange af 100 10.000$ sedler hængende på sit kasino – de er nu i hænderne på forskellige samlere. Regeringen står stadig bag deres værdi, så hvis du finder en vekslen de den til moderne mønt.

Præsident Woodrow Wilson pryder 100.000$ sedlen

100000

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (4 votes cast)
Jeg har desværre kun store sedler...., 9.5 out of 10 based on 4 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *