Længe leve Stylte-cyklen!

I anledning af søndagen, bringer steampunk.dk en række opfindelser, der desværre er gået i glemmebogen.

I juni 1934 kunne bladet Modern Mechanics præsenterer denne fantastiske opfindelse. Et apparat der gør det muligt, at sidde ned mens man går, må simpelthen være noget af det smarteste nogensinde. Ufatteligt, at den ikke fuldstændigt afløste cyklen.

stilt

Under overskriften ”Solbads-apparatet kurerer sygdomme i hovedet”, kunne man i 1933 læse om dette lidt skræmmende sundhedsmaskine fra Tyskland. ”En ultraviolet stråle-maskine kaster kunstigt sollys på alle dele af patientens hoved, når den er fuldt testet og forbedret, forventes den at helbrede mange af hovedets sygdomme……..”. Jeg ville løbe skrigende bort, hvis min læge henviste mig til sådan en tønde – sygdomme i hovedet, eller ej.

solar

Walking the Dog Drives Poochmobile. Året 1939 bød på denne avancerede form for dyrplageri. Den tidligere jernbanearbejder Z. Wiggs fra Denton Texas, besluttede åbenbart, at hunden skulle gå en tur med ham. Af sikkerhedsgrunde, og for at forhindre bortløb, er hunden fastgjort til den centrale akse med et halsbånd. Gearstangen spænder, eller slækker, bæltet, så fremdrift kan reguleres.

ziggy

I 1947 forventede man, at denne tidlige form for Pay-Per-View snart ville blive installeret i ethvert hjem. Firmaet Tradio Inc ville stille apparatet gratis til rådighed, hvorefter seeren skulle fodre det med mønter. 50 cent for en halv time. Surt at løbe tør for småpenge, lige der, hvor Ripley opdager, at Alien har sneget sig med ombord i Nostromos redningskapsel.

Det var i øvrigt verdens mindste Tv-apparat i 1947.

ppv

I 1933 skræmte denne vidunderlige jernhest livet af Norditaliens bønder. Fremdriften var en benzinmotor og opfinderen selv udtalte ”Med denne hest, kan børn lære at ride”. Dyret var terrængående og man forventede version 2.0 kunne trække en vogn – man venter stadig!

horse

Bilister er desværre faldet i søvn bag rettet, lige siden man opfandt bilen. Heldigvis kom løsningen allerede i 1936, hvor denne opfindelse udelukkede disse uheld. Det lille ringeapparat hænger fra skjorteflippen og laver larm, når bilistens hage rammer udløseren. Snork – ding! Snork – ding! Snork – ding!

buzz

Hvis man vil være festens midtpunkt, så behøver man ikke andet end at investerer i denne elegante pibeholder. Den fastgøres til bæltet, eller en seleknap, hvorefter piberygeren let og galant kan gribe piben. Eventuelt med et western-style fast-draw. En plastikkop nederst i hylsteret opsamler pibesovs, der ellers ville løbe uhygiejnisk ned af brugerens tweedbukser. Køb den allerede i dag – du vil ikke være single længe!

pipe

Svømning er ikke nemt, men i 1933 kunne man få hjælp af denne Machine Teacher, hvori man fastspændte sine synkende poder og overlod svømmeundervisningen til naturens egen udvikling. Ikke bare lære de at svømme, de udvikler tilmed perfekte svømmetag uden at blive våde!

swim

Når vi nu er ved opfindelser, så kommer vi ikke udenom steampunk.dk’s kæphest: Mono-Rail. Samme år som svømmemaskinen fik sit gennembrud, dukkede denne ”Improved airline cap” op i Frankrig. Den lille elegante kabelvogn, var drevet af en 15hk elektrisk motor og efter sigende skulle den have en tophastighed på 250km/t. Systemet var succesfuldt i test, men så svine dyrt, at det aldrig fik nogen praktisk anvendelse.

rail

Intet siger ”Velkommen til verden”, så godt som et hurtigt brændemærke. Selvom der kun er tale om lidt ultraviolet lys, så er det nok de færreste mødre, der syntes ideen er fornuftig. Ikke desto mindre brugte Amerikanske jordemødre I 1938 dette apparat, til at solbrænde babyens initialer på huden, for at undgå forvekslinger. Mærket er harmløst og forsvinder efter 2 ugen.

baby

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , , , , | 2 Comments

2 Responses to Længe leve Stylte-cyklen!

  1. Claus Philipsen says:

    Kære Steampunk-Redaktør.

    I min søgen efter mit daglige Steampunk-Fix, har dine 3 døgns ‘fravær’ kastet mig ud i en ny Steampunk-sport: tilfældig ændring af tallet i ‘?p=XXXX’ , hvilket idag fik mig forbi denne gode side om mærkelige historiske dimser, som vi i nutiden heldigvis er blevet foruden 🙂

    Din interesse for monorail fremgår selvfølgelig af alle dine blogs, der omtaler diverse opfinderes ønske og utopiske drømme om monorailtransportløsninger. Hvis du vil skrive om den seneste danske seriøse beskrivelse af et monorail system, kan du søge mere information på http://www.ruf.dk

    – håber du snart er tilbage med flere nye veldokumenteret, spændende og fritidsrøvende blogs – tror jeg har læst alle dine blogs…

    mange tak

    Claus

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Claus,

    Det glæder mig at du selv kan holde dig beskæftiget her på Steampunk.dk, mens jeg lige har lidt travlt med virkeligheden (Steampunk.dk er jo ren hobby, så ind imellem skal der bruges tid på smør på bordet osv).

    Godt gået hvis du er nået igennem samtlige 1276 poster – faktisk syntes jeg selv det er sjovt at kigge tilbage i bloggen og kan sært nok bruge forholdsvis lang tid på det, selvom det er noget jeg selv har skrevet.

    Jeg vil kigge lidt på ruf.dk – måske er der ideer til nye poster.

    Jeg lover at være tilbage med noget nyt i weekenden.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *