Gentlemen, power up your starships!

Så er der nyt i ’science fiction’ afdelingen. European Southern Observatory (ESO) har indkaldt til pressemøde på mandag (12/9 2011), hvor de vil offentliggøre nogle vigtige nye opdagelser indenfor jagten på planeter udenfor solsystemet. Nu er det jo sådan med pressemødeindkaldelser, at de specifikt er lavet til at få nysgerrigheden i kog. Man skal nok derfor slå lidt koldt vand i blodet.

ESO, der måske bedre er kendt som La Silla Observatoriet, leder efter fjerne planeter med den såkaldte High Accuracy Radial velocity Planet Searcher (HARPS), der er monteret på observatoriets 3,6m teleskop. Instrumentet måler ganske små excentriske stjerne-bevægelser forårsaget af kredsende planeter. Disse bevægelser afsløres af variationer i stjernens hastighed mod, eller væk fra jorden. Variationer der kan måles på Doppler-forskydningen af stjernens lys (en metode der kaldes Doppler spectroscopy).

Doppler spectroscopy er principielt uafhængig af afstanden til stjernen, men da det kræver ualmindelige følsomme instrumenter er metoden mest brugt på afstande indtil 160 lysår (det er så også en temmelig fornuftig afstand, særligt hvis man skal gå). I galaktisk målestok er 160 lysår måske ikke så imponerende, men der er aligevel titusindvis af stjerner indenfor den afstand.

I dag (eller rettere 9/9 2011) har man identificeret 605 planter (bekræftede) udenfor vores eget solsystem. Disse er fordelt på 508 stjerner, så nogle af dem er altså solsystemer med flere planeter ligesom vores eget. De fleste af disse planeter er fundet med Kepler teleskopet, men det er ikke før et jordbaseret teleskop kan bekræfte Keplers data, at man klassificerer det observerede som en planet. Her spiller HARPS en stor rolle og det er da nok også det pressemødet på mandag drejer sig om.

ESO betegner selv bekendtgørelsen på mandag som ‘major’ og det betyder vel, at de har lidt mere i posen end en ’simpel’ bekræftelse af data fra Kepler. Vi kan jo håbe på, at HARPS har fundet nogle potentielt beboelige planeter et sted derude i verdensrummet.

La Silla observatoriet : smukt beliggende over Chiles Atacama ørken

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in rumfart, videnskab | Tagged as: , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *