Der er mange millioner Thoroughbred væddeløbsheste og hver ugen afholdes titusindvis af hestevæddeløb rundt omkring på kloden. Enten som de almindelige fladbaneløb man kender fra Klampenborg Galopbane, eller som Hurdleløb, hvor hesten skal forcerer bomme under løbet.
Alle fuldblods galopheste (de såkaldte Thoroughbreds) kan spore deres stamtræ tilbage til tre arabiske hingste der blev importeret til Storbritannien omkring 1700. Navnlig: Darley Arabian, Godolphin Arabian og Byerley Turk.
The Darley Arabian stallion malet af John Wootton i 1706
Thoroughbreds sælges for svimlende summer der ofte beløber sig til mange hundredetusinde kroner. Hesten i sig selv er selvfølgelig ikke så værdifuld, men en vindende væddeløbshest kan indtjene enorme summer som avlshingst. Det er derfor ofte en form for investering, når rige folk (og det er KUN rige folk der vitterligt gør sig inden for hestevæddeløb) opkøber en unghest med håb om ære på væddeløbsbanen.
I 2006 blev den 3årige Amerikanske hingst The Green Monkey købt for $16 millioner. Hesten viste sig en del ringere end forventet og i tre løb formåede den kun en enkelt tredjeplads. The Green Monkeys karrierer stoppede derfor allerede i 2008 – han er nu avlshingst med en pris på $5000 per inseminering (men der skal altså 3200 knald til, før The Green Monkey har tjent sin pris hjem – jeg spår ømme klodser for den stakkels hest).
Thoroughbred hesteracen er verdenskendt for deres hurtighed på væddeløbsbanen, men den begrænsede arvemasse har afstedkommet en række problemer for racen. Blandt andet nedsat fertilitet, formindsket hjertekapacitet og lungeproblemer.
Derudover er hestevæddeløb faktisk en farlig sport, da uheld ofte er ensbetydende med tunge heste og høje hastigheder. Statistikken viser at der er 1,5 karriererstoppende uheld for hver 1000 startende heste, hvilket betyder at 2 heste ødelægges dagligt alene i USA – mange aflives.
EKSTRA! EKSTRA!
Gratis heste-trivia:
Før forbrændingsmotoren virkelig slog igennem, var hesten vores vigtigste transportmiddel (alene i London var der ved århundredeskiftet over 50.000 heste bare i transportsystemet). Omkring 1900 udgjorde storbyheste derfor et alvorligt forureningens og helbredsproblem.
New York Citys gadefejere måtte dagligt fjerne over 1000 ton hestelort fra byens gader. Desuden var byens lydbillede et kakofonisk helvede af gungrende hove med brosten, blandet med hestevrinsk og svovlende kuske. Hvor underligt det end lyder i dag, så anså man faktisk bilen for en ren og langt mindre farlig form for transport (biler løber for eksempel ikke løbsk og man har faktisk udregnet, at biltrafik i storbyerne er 7 gange mindre farligt end tilsvarende hestetransport).
New York City's Fifth Avenue Påske morgen 1900 – bemærk automobilet i midten
Første verdenskrig var hestenes sidste store slagmark og mange millioner deltog i forskellige opgaver på begge sider af fronten. I løbet af krigen fragtede man over 1 million heste over den engelske kanal til fronten i Frankrig. Ingen af de mange heste vendte hjem til Englands grønne egne. Dem der ikke døde i kamp blev aflivet og lavet til gullasch efter krigen. De blev mest anvendt som trækdyr for artilleriet og til transport af forsyninger og sårede (ambulancehestevogne), men flere af de involverede lande havde stadig beredne opklaringsenheder, ligesom der var enkelte reelle kavalerienheder – nogle endda stadig med lanser!
Britisk kavaleri i aktion på vestfronten i Frankrig - 1916
9th Queen's Royal Lancers, Britisk kavaleri bevæbnet med lanser I oktober 1918
Heste blev også anvendt under anden verdenskrig, men der var ikke længere mange egentlige kavalerienheder. Polakkerne forsøgte at modstå den tyske blitzkrieg med heste og mandsmod, men dem der husker historien, husker nok også af polen blev løbet over ende på få dage.
Briterne og Amerikanerne havde begge et par ægte kavalerienheder i krigens første år, men de overgik efterhånden til motoriserede enheder. Det amerikanske 26th Cavalry kæmpende mod japanerne på filippinerne og var forholdsvis succesfulde som bagtropper under tilbagetoget til Bataan i 1942– selv mod japansk panser.
Tyskland og Sovjetunionen var anden verdenskrigs største forbrugere af heste, med henholdsvis 2,7 millioner og 3,5 millioner heste i militær tjeneste (Tyskerne dog mest hen mod krigens afslutning, hvor alle produktionskræfter blev omstillet til fly og kampvogne – transportkøretøjer blev derfor en mangelvare).
Efter anden verdenskrig var hestens rolle på slagmarken reelt udspillet og selvom mange lande stadig har beredne enheder, så er de udelukkende til ceremoniel brug. Herhjemme har Gardehusarregimentet stadig en hesteeskadron til festlige lejligheder, men enheden har siden 1952 været et panserregiment.
Polsk kavaleri under øvelse sent i 1930erne - umiddelbart før krigens udbrud
Bereden amerikansk opklaringsenhed passerer gennem en sønderbombet Italiensk landsby - 1944
Hæste er di bædste…. sådan stod der i min vennebog for mange år siden….
Hej Katrine,
Jamen det holder nok stadig 🙂
Admin