De fleste af os har sikkert leget med Lego som børn (nogle gør der måske ligefrem endnu), men de færreste har nok fremstillet noget der er virkelig imponerende (altså noget der fik andre end den nærmeste familie til at juble). Faktisk tror jeg ikke engang at det er grundtanken bag de små klodser, men til trods for mine personlige ideer om legoleg, så er der Lego-entusiaster, som regel voksne, der opløfter legen med de små klodser flere størrelsesordner og fremstiller værker der nok totalt overgår Ole Kirk Christiansens vildeste fantasi.
En af dem er amerikaneren Ed Diment, der blandt sine mange fantastiske Lego-kreationer kan tælle en næsten 7m lang og 250kg tung model af Hangarskibet USS Intrepid – komplet med jagermaskiner og torpedobombere. Alt der skal bruges er 250.000 legoklodser (skibets 37 fly alene består af 20.000 klodser) og nogle måneders arbejde – Ed lagde kølen i januar 2010, så det er ikke et evighedsprojekt. Modellen har selvfølgelig motoriserede fly-elevatorer, ligesom både skibets 5” kanontårne og radaren er motoriserede.
Den rigtige USS Intrepid gjorde tjeneste i US Navy fra 1943 til 1974 og deltog i næsten hele amerikanernes stillehavskampagne, ligesom den flere gange deltog i det amerikanske rumfartsprogram som opsamlingsfartøj for astronauter – den opsamlede Scott Carpenter og hans Mercury-kapsel i maj 1962. USS Intrepid er i dag museumsskib og ligger for anker i New York. Faktisk fortjener den sin egen post en dag.
Vi skal i øvrigt samtidig lige aflive myten om, at Lego betyder noget fint på Latin. Det er simpelthen bare en sammentrækning af ordene Leg Godt.
Ikke en hobby for de klodsede..,











Nogen burde hive ham til Legoland i billund 😛 Der sidder en “række” helt små masnkinkanoner på begge sidder af skibet.
Nogen der har en ide om hvad de bruges til. De ser næsten for små ud til at skulle bruges mod fly og skibe?
Det er 20mm kanoner som er en del af luftværnet. De har da en rækkevidde på et par km.
Der er lige lidt mere her http://www.bricksngears.com/2010/04/uss-intrepid-aircraft-carrier.html – han har også bygget HMS Hood der blev sænket af Bismarck i 1941!
Carsten
Hej med jer,
Sådan et hangarskib kunne næste slå en bly-paraply op med deres antiluftskyts:
8 × quadruple Bofors 40 mm kanoner
46 × single 20 mm maskinkanoner
@Carsten: havde set Ed stod bag andre modeller. Han må næsten være professionel, ellers kan man vel næsten ikke bygge sådan en fætter på under 1 år. I øvrigt læste jeg, at konen havde bygget flymodellerne.
Admin
I slaget om Clarke Base,får Intrepid en Kemikaze flyver,lige ned i en række 20mm kanoner på Bagbord side.Så sron har ret i at det er alt for lidt.Nææææh 46stk Phalanx revolver kanoner,OOHHH.eller Oerlikon Millenium 35mm,så var det aldrig sket.
Hej jan,
Ok, mod den slags er der næppe meget der virker. 20mm er egentlig heller ikke så kraftigt – passende til at skræmme skadevoldende småvildt og dårlige betalere, men åbenbart ikke en kamikaza…
Admin