Fysik, lidt mere fysik og en blodig massakre

1676: Den Danske astronom Ole Rømer fremlægger sin opdagelse om ”lysets tøven”. En beskrivelse af elektromagnetiske svingningers udbredelse. Indtil Rømer opdagede og beskrev dette fænomen formodede man, at disse udbredte sig med uendelig hastighed.

Rømer havde gennem to år observeret Jupiters måne Io og i den forbindelse bemærket, at selv om månens rotationstid var konstant, så dukkede den op på forskellige tidspunkter. Dette forbandt Rømer med den varierende afstand mellem jorden og Jupiter, hvilket betød at lyset tilbagelagde forskellige afstande alt efter hvor de to planeter befandt sig. Ergo måtte lyset have en fast hastighed – QED.

Desværre kender vi ikke Rømers opdagelse fra hans eget arbejde, men må tage til takke med referater fra samtidig fransk korrespondance, hvori lederen af observatoriet i Paris beskriver Rømers opdagelse:

Denne anden forskel synes at skyldes, at lyset tager en vis tid om at nå os fra satellitten; lyset synes at tage omkring ti til elleve minutter om at tilbagelægge en distance på halvdelen af jordens rotationsdiameter..

På baggrund af de 11 minutters forskel forsøgte Rømer også at beregne hastighed og nåede frem til 225.600km i sekundet, hvilket dog viste sig at være godt 33% for langsomt.

Rømer ligner til forveksling Peter Tordenskiold, men det gjorde de sgu alle sammen dengang

1905: Den Wuttenberske (en del af det tyske kejserrige) fysiker Albert Einstein udgiver en rapport med det velklingende navn “Ist die Trägheit eines Körpers von seinem Energieinhalt abhängig?” i den tyske fysikjournal Annalen der Physik.

Rapporten er afslutningen på Einsteins magiske år, hvor fire epokegørende artikler grundlægger den moderne fysik. Denne artikel introducerer den specielle relativitetsteori, hvori Einstein argumenterer for masse-energi-ækvivalensen der fastslår at forholdet mellem masse og energi er ligefrem proportionalt med kvadratet på lysets hastighed: E = mc².

Den nye relativitetsteori erstatter den Newtonske opfattelse af tid og rum, samtidig med at den fastlægger lysets hastighed i vakuum som den absolutte hastighedsgrænse i vores univers. Desuden afskriver den ideen om absolut stilstand i og med at den gør bevægelseshastighed relativ – det er umuligt at fastslå om man bevæger sig med konstant hastighed eller står stille. Besynderligt nok bevirker disse nye teorier også, at jo hurtigere man bevæger sig, der langsommere går tiden – i forhold til en observatør der ikke bevæger sig med samme hastighed. Disse konsekvenser er senere blevet bevist af eksperimentalfysikken.

Einstein på stranden med den amerikanske fysiker Milton A. Rothman i 1939

1920: Som en del af den Irske uafhængighedskrig myrder Den Irske Republikanske Hær (IRA) 12 britiske meddelere/agenter og 2 medlemmer af de britiske sikkerhedsstyrker. Handlingen får senere på dagen de britiske sikkerhedsstyrker til at omringe et sportsstadium, hvor godt 5000 tilskuere ser opgøret mellem Dublin og Tipperary (Irsk fodbold).

Tilsyneladende eskalerer situationen da de britiske styrkers mistolker nogle flygtende billethajer som IRA vagtposter, hvorefter de forfølger dem ind på stadium. Her begynder styrkerne umiddelbart at beskyde de flygtende billethajer, hvilket udløser panik blandt de mange tilskuere. I løbet af 90 sekunder affyres 114 skud inden den befalingshavende officer får sine tropper under kontrol. Da korditrøgen løfter sig fra Croke Park ligger 7 mennesker døde af skud og 5 dødeligt sårede – yderligere 2 er trampet ihjel under panikken.

Om aftenen myrder de britiske styrker 3 fængslede IRA medlemmer som hævn for de 12 dræbte meddelere. Mordene skjules under en historie om et flugtforsøg, men der er næppe tvivl om, at det var en ren politisk motiveret aflivning.

Begivenheden blev kendt som Bloody Sunday og var medvirkende til en kraftig galvanisering af modstanden mod britisk styre og huskes i dag som en epokegørende del af den irske uafhængighedskrig. Irland opnåede delvis uafhængighed i 1921 og endelig status som selvstændig republik i 1949 – dog uden de 6 nordirske amter.

Frivillige i den irske frihedskamp: IRA – ikke at forveksle med det senere Provisional IRA

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in Almanak | Tagged as: , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *