Grumme postkort fra den anden side

Victorianerne var ikke bare steampunk og kraftige overskæg. De havde også en bizar forkærlighed for det det mystiske, der morbide og døden. Stort set alt hvad vi kender i dag af åndeligt pseudovidenskab, spirituel tågesnak og leviterende spiseborde, har sit udspring i de victorianske saloner – dertil kommer en række andre fjolletheder, som vi heldigvis allerede har lagt i glemmekassen.

Det var ikke bare deres spirituelle selskabslege der havde et skær af gru. Et af de mere bizarre påfund, som blev praktiseret i næsten alle samfundslag, var de småuhyggelige post-mortem fotografier, som efterladte ofte fik fremstillet. Overfladisk minder de lidt om tidligere tiders memento mori (malerier og tegninger af levende blandt døde, eller med kranier og skeletter), men hvor momento mori var fremstillet for at minde ejeren om sin egen dødelighed, var post-mortem fotografier tiltænkt som et minde om den afdøde.

Opfindelsen af daguerreotypi i 1839 gjorde portrættering langt mere udbredt. Før denne billige måde at forevige motiver på, var det kun forholdsvis velhavende familier, der kunne betale for en decideret portrætmaler. Fotografierne gav middelklassen en mulighed, for at gemme et minde om en kær slægtning, eller et afdødt barn – børnedødeligheden var afsindig høj i 1900tallet.

Billederne er ofte nøjsomt opstillede, med den døde iklædt sit fineste tøj og i selskab med den nære familie. Somme tider er det kun ved et nærsyn, at man bemærker noget mistænkeligt ved billedet. Faktisk havde datidens fotografer, med speciale i post-mortem fotografi, særlige støttekonstruktioner, så man på makaber vis kunne poserer den afdøde i rimelig naturlige stillinger.

Billederne er på samme tid frastødende og dragende. Man fornemmer, særlige i de mange af døde spædbørn, den knugende sorg bag disse billeder. Selv i en tid hvor døden vitterligt var en daglig bekymring og et skrabet knæ kunne tage livet af skolebørn (før penicillin var betændelse en yderst alvorlig sag), så var dødsfald alligevel noget der ramte en familie hårdt.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (3 votes cast)
Grumme postkort fra den anden side, 10.0 out of 10 based on 3 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet | Tagged as: , , , | 12 Comments

12 Responses to Grumme postkort fra den anden side

  1. Claus Philipsen says:

    “… Stort set alt hvad vi kender i dag af åndeligt pseudovidenskab, spirituel tågesnak og leviterende spiseborde…” LOL

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Claus,

    Nå, den kunne du godt lide 😉

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Har lige opdaget din hjemmeside. Pragtfuld, morbidt portræt af de døde. Vildt creepy men viser også at tiden (mildt sagt) var en anden.

    Glæder mig til at gå på opdagelse på din side.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  4. admin says:

    Hej Mikala,

    Velkommen til Steampunk.dk, håber du bliver hængende.

    Der er over 1200 poster, så der skulle være lidt at bladrer igennem. Det er nu kun disse Halloween poster der er sådan lidt morbide – well, der er måske et par andre.

    God fornøjelse

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  5. Carsten says:

    Så udsendelse i aftes om mumier herunder de mumificerede munke og borgere på Sicilien i midten af 1800-tallet – en håndfast parallel til disse post mortem fotos.
    Noget af et kik ind i vore tip-oldeforældres opfattelse af liv og død, som vi har mere end fortrængt. Også ryster folk på hovedet af dødsmetal og splatterfilm… det blegner lidt ved siden af. 😉

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  6. sron says:

    Så lærte jeg også nået i dag. Spændende og forstyrende læsning 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  7. admin says:

    @Carsten: Well, billederne glorificerer jo ikke ligefrem døden. De har dog nok har hængt pænt udstillet i dagligstuen. Sjovt nok anses det nu for accepteret, at folk har de afdødes aske stående, selvom det måske ikke ligefrem er normalt.

    @Sron: Man skal lære lidt hver dag 😉

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  8. Carsten says:

    Næh det var egentlig heller ikke det jeg mente, men at vort forhold til liv og død er så forskelligt fra vore tip-oldeforældres at vi på sæt og vis ikke kan forstå det. De fandt jo ikke billederne grumme selvom nogen af de overlevende søskende kunne se ud til at trænge til krisehjælp. 😉 Så vor opfattelse ER ganske langt fra deres på en måde som jeg tror de fleste har svært ved at kunne acceptere i dag.
    I det hele taget er det så svært at betragte fortiden uden at kikke igennem moderne briller og netop derfor mærkelig for os af i dag at dem af i går havde en for os så afvigende opfattelse af liv og død. Og derfor er det så svært at forstå at værdier og moral faktisk ændrer sig gennem tiden. Men dette er jo netop bevis herpå.

    Den med asken – jo, men der er et stykke vej til at få dine kære balsameret og udstillet i en underjordisk krypt med mere eller mindre offentlig adgang. Herunder til en særlig afdeling med spædbørn. (Sicilien hører jo trods alt stadig med til Europa – vor del af verden) 🙂

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  9. admin says:

    Hej Carsten,

    Du har bestemt ret i den antagelse – rent psykologisk er vi muligvis lige som langt fra victorianerne, som vi er fra vikingerne. Døden var meget tættere på dengang og mange familier mistede børn under opvæksten – både i over- og underklassen. I dag forventer vi at overleve selv ret alvorlige sygdomme, hvorimod billederne stammer fra en tid, hvor man kunne dø af en forkølelse.

    For moderne mennesker er det næsten ubehageligt at bemærke, hvordan det nederste billede stolt proklamerer: taget 9 dage efter døden. Vi ville nok forvente, at man i stilhed lod som om, at billedet var taget mens personen levede.

    Ja, et par af de affotograferede ser ikke helt trykke ud 🙂

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  10. Lasse says:

    Jeg kan nu godt forstå de mennesker der gerne ville have et minde om deres afdøde, og bortset fra 1900-tals æstetikken i billederne kan jeg ikke se noget morbidt i det. Jeg synes bare det er hjerteskærende med de børnebilleder.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  11. admin says:

    Hej Lasse,

    Det er bestemt hjerteskærende.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  12. Christian Engel says:

    Dødefotografierne fra 1800-tallet må ses på baggrund af folks fattigdom. Selv om daguerreotypierne var billigere end et malet portræt var det stadig en ordentlig udskrivning for en fattig arbejderklasse eller middelklasse familie. Så længe barnet/ den voksne stadig var i live, kunne man jo blot se på personen, så var der ingen grund til at bekoste et dyrt fotografi. Det var først når vedkommende døde, at det var nødvendigt at skillinge sammen til at få personen foreviget for at have et minde. Det skal efter min opfattelse ikke tages som en makaber eller “anderledes” opfattelse af døden, at man fotograferede de døde, men snarere en ren og skær praktisk/økonomisk betragtning. Vi bruger først penge på et foto, når vi er 100% sikker på, at det er nødvendigt.

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *