I dag fylder den amerikanske rumfartsorganisation NASA 52 år og det fejrer Steampunk.dk med en lille billedekavalkade. Samtidig med fødselsdagen bekendtgjorde den amerikanske kongres, at Obama-administrationens langsigtede plan for amerikansk rumfart, der afslutter det halvhjertede Constellation-program til fordel for en mere fleksibel tilgang, var vedtaget og budgetteret som kørerplan for NASA.
Med denne budgetgodkendelse kan NASA tage hul på de næste store opgaver: en bemandet mission til en asteroide inden 2025 og en bemandet tur til Mars engang i 2030erne. Budgettet gav også en sjat penge til en ekstra tur med rumfærgen, der ellers skulle være gået på pension efter STS-133. Denne endegyldige sidste opsendelse (STS-135, da STS-134 er backup for STS133) er planlagt for 28. juni 2011 og flyves af rumfærgen Atlantis.
NASA ønskes tillykke med dagen og alt held med arbejdet beyond low-Earth orbit.






























