Mod stjernerne med træk og slip håndtag

Allerede 1932 havde det amerikanske magasin Popular Mechanics en forestilling om de udfordringer, der ville møde fremtidens astronauter, eller Space Pilots som de kaldte dem. Maj-udgaven af magasinet kunne fortælle læseren, at raketdrevne luftskibe sandsynligvis ville være sammenlignelige med datidens Zeppelinere, bortset fra, at de nok ville have små stump-vinger, der kunne trækkes ind i kroppen som et teleskop – jeg kan ikke engang gætte på hvad journalisten så for sig.

Artiklen fortalte yderligere, at tyske videnskabsmænd forventede fremtidens raketter ville starte nogenlunde som samtidens fly, eventuelt skudt i gang med en katapult, hvorefter vingerne trækkes ind og maskinen tordner mod rummet som en raket. Der er vi så småt på vej hen nu…

Besætningen, der burde bestå af modige mænd i netundertrøjer og læderhjelm, forventedes at tilbringe turen i et lufttæt cockpit, med egen ilt-forsyning og et varmelegeme – der er nemlig køligt i rummet. Artiklen var illustreret af en troværdig tegning, som faste læsere af Steampunk.dk sikkert kan genkende som en Günter Radtke illustration. Herligt med et kig på fremtiden fra 1932.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Mod stjernerne med træk og slip håndtag, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Be Sociable, Share!
Posted in Retro, rumfart | Tagged as: , , , | 2 Comments

2 Responses to Mod stjernerne med træk og slip håndtag

  1. sron says:

    Håndtag! Godt med visere, en seismograf, et kompas øverst tv og en lypotte nederst. Og så stolene som ligner noget man henretter folk med, så har man vist en steampunk-raket:P Godt billede!

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Sron,

    Ja, det store kompasrose er genial. Jeg kan hører den store skæggede rumkaptajn råbe ”20 grader styrbord!”

    Det er også herligt, at beslaget for den liggende stol ligner noget der kunne holde en elefant – note til illustratoren: forhold der nødvendiggør stolebeslag af den beskaffenhed, vil uundværligt dræbe rumpiloten – netundertrøje, eller ej.

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *