Da de gamle romere i sin tid herskede over det nuværende England (fra 43 til 410), rendte de ind i problemer med plyndringstogter fra smågrupper af Pikterne, der boede nord for det romerske territorium. Rom havde naturligvis deres legioner (der var hele 3 legioner i romerske Britannien) til beskyttelse af riget, men da disse var i stor efterspørgsel andre steder i verden, virkede det uøkonomisk at beskytte den forholdsvis rolige grænse med tusindvis af legionærer.
Kejser Hadrian, der regerede mellem 117 og 138, beordrede derfor sine ingeniører til at konstruerer et fæstningsværk, der kunne markerer rigets grænse mod nord og lægge en dæmper på de piktiske kvægtyve. Værket var aldrig tiltænkt som en egentlig militær konstruktion, der kunne beskytte mod invasion, men mere som en kontrol med passagen ind og ud af romerske Britannien – i stil med Berlinmuren.
Grænsen løb over 80 romerske mil (117km) fra Segedunum ved Tynefloden til landsbyen Bowness-on-Solway nær Carlisle på vestkysten. Konstruktionen startede omkring 122 og strakte sig over de næste 6 år. For at øge murens effektivitet opførte man forlægningsbygninger med udkigstårne for hver romersk mil, hvor en mindre gruppe legionærer kunne stationeres og bevogte grænsen – og selve muren for den sags skyld, da ubevogtede tilhuggede sten havde det med at forsvinde.
Samtlige legioner i England (Legio secunda Augusta, Legio sexta Victrix og Legio vigesima Valeria Victrix) deltog i arbejdet og var hver tildelt en strækning, der igen var inddelt i stykker på 8km, som de enkelte kohorter havde ansvaret for. Selve muren var mellem 1,8m og 2,5m tyk og 5-6m høj de fleste steder.
Kort tid efter muren stod færdig, besluttede man at tilføje en række forter. Kilderne er uenige om antallet, men et sted mellem 14 og 17 komplette fort. Disse var bemandet med omkring 500 hjælpetropper (efter murens konstruktion blev de reelle legioner trukket ud af området). I tillæg blev kavalerienheder på 1000 mand stationeret i hver ende af muren. I alt formodes det at muren var styrket af en garnison på mere end 10.000 mand.
Efter Hadrians død i 138 besluttede den nye kejser Antonius Pius, at bygge en ny mur godt 160km nord for Hadrians, hvor strækningen mellem kysterne kun var 60km. Da den nye mur var kortere end Hadrians, men med forter for hver 4km, formåede Pius at skabe en stærkere befæstning mod nord. Garnisonen på 10.000 blev muligvis bare flyttet nordpå.
Pius formåede dog ikke at kontrollerer stammerne i område mellem murene og allerede efter 20 år trak den næste kejser (Marcus Aurelius) grænsen tilbage til Hadrians mur, hvor romerrigets nordlige grænse forblev indtil starten af 400tallet. Da romerne forlod Britannien tog de landets administration med sig og overlod landet til de stærkeste jordejere. Der er arkæologiske tegn på murens fortsatte befæstning over de næste par årtier, men uden en overordnet stat kunne det store fæstningsværk ikke vedligeholdes i længden. Muren faldt hen og blev efterhånden glemt af alle andre end bønderne langs den.
Først i 1800tallet genopdagede man muren. Den historieinteresserede englænder John Clayton påtog sig uopfordret opgaven med murens beskyttelse. For at undgå lokale bønders rovdrift på de fine tilhuggede sten, opkøbte han så mange strækninger af muren som muligt. Pengene fra landbruget på de jorde han opkøbte brugte han til udgravningsarbejde og renovering af muren. Efter Claytons død tilfaldt muren hans efterkommere, der desværre tabte det meste på spil.
Efterhånden fik det britiske National Trust dog omkøbt jordstykkerne og muren er i dag en populær statsejet turistattraktion, med offentligt vandreruter og cykelstier. I 1987 blev Hadrians Wall optaget på UNESCO’s verdenskulturarvliste som en del af den større kategori ”Romerrigets Grænser”, der også inkluderer romerske ruiner i Tyskland. Hadrians Wall anses for det vigtigste romerske monument i Britannien.
I marts 2010 markerede man 1600års jubilæet for romernes tilbagetrækning fra Britannien, med en storslået oplysning af Hadrians mur. Mere end 1000 frivillige bemandede 500 gasbrændere der var placeret langs murens 117km. Det må have været et fantastisk syn på en frostklar martsmorgen.
The great wall of England,