Noter fra en tidlig jetalder – part III

En af det amerikanske militærs mest alsidige og pålidelige maskiner nogensinde, var utvivlsomt den ultra-klassiske Douglas A-4 Skyhawk. Den lille hangarskibsbaserede angrebsmaskine begyndte livet som en specifikation fra US Navy på en afløser til AD Skyraider (en maskine der ligeledes fik en lang og glorværdig karrierer – i øvrigt designet af samme mand: Ed Heinemann).

I juni 1952 udbad flåden sig en prototype af den nye maskine. Flyfabrikanten Douglas satte deres top-designer på jobbet og i juni 1954 rullede Heinemanns Hot-Rod (et øgenavn maskinen hurtigt fik) ned af banen og ind i luftfartshistorien. Heinemann havde fremstillet en maskine der ikke bare opfyldte flådens krav, den overgik dem på flere punkter. Derudover var den så kompakt, at den kunne opererer fra hangarskibe uden brug af komplekse sammenfoldelige vinger: flåden var ellevild.

Allerede i 1956 overgik Heinemanns Skyhawk til aktiv tjeneste hos US Navy, hvor den lille adrætte maskine hurtigt blev populær blandt piloterne. Skindet kan som bekendt bedrage og til trods for sin størrelse, så fulgte maskinen pænt med blandt sine samtidige jagermaskiner. Den fløj næsten 1000km/t og klatrede 8.440 ft/min – imponerende for 1956. Samtidig kunne den slæbe 4490kg bomber mere end 1000km (til sammenligning medbragte en fuldtlastet B-17 kun 3600kg og ikke mere end 650km).

Heinemanns Hot-Rod fik sin ilddåb under Vietnamkrigen, hvor både US Navy og US Marines anvendte maskinen mod jordmål. Under krigen viste Skyhawk sin alsidighed, da flådepiloten Theodore Swartz nedskød en nordvietnamesisk MIG-17 jagermaskine – vel og mærket med en unguided Zuni jordmålsraket.

Det meste af krigen opererede flådens Skyhawks fra hangarskibe i Tonkingulfen og her var en Skyhawk medvirkende til en af US Navys største ulykker i nyere tid. Under en vedligeholdelsestest på hangarskibet USS Forrestal affyrede en F-4 Phantom, grundet en elektrisk fejl, en Zuni-raket, der ramte brændstoftanken på en parkeret Skyhawk. Raketten eksploderede ikke (de har en sikkerhedsanordning), men brændstoffet blev antændt af rakettens motor og spredte sig hurtige over hele dækket, hvor andre tanke blev antændt. Branden fik tag i flere opladte fly og ialt detonerede 9 bomber på skibets dæk. 134 sømænd omkom under den efterfølgende brand – 7 F-4 phantoms og 11 A-4 Skyhawks måtte afskrives.

Skyhawk var ikke bare en populær maskine i hjemlandet, den havde også en farverig international karrierer. Udover dens pålidelighed og fleksibilitet, så havde maskinen nemlig en stor økonomisk fordel. En A-4 kostede det kvarte af en F-4 Phantom II og medbragte flere bomber over længere strækninger. Israel indkøbte 278 Skyhawks og brugte dem med stor succes både under Udmattelseskrigen og undr Yom Kippur-krigen. I 1970 nedskød den israelske pilot Ezra Dotan 2 libanesiske MIG-17 jagere – en med en Zuni-raket og en med maskinkanonen.

Under Falklandskrigen i 1982 benyttede det argentinske flyvevåben deres Skyhawks mod Royal Navy og sænkede destroyeren HMS Coventry, eskorte-fregatten HMS Ardent og fregatten HMS Antelope, samt tilføjede store skader til andre skibe – forsyningsskibet RFA Sir Galahad blev efterfølgende sunket sænket af RN grundet skader. Argentina mistede 22 af deres 50 Skyhawks under den seks uger lange krig, men erstattede dem efterfølgende med den moderniserede A-4AR Fighterhawk – som de stadig anvender.

En af den lille maskines sidste roller i det amerikanske forsvar, var som markeringsstyrke på den berømte Navy Fighter Weapons School (TOPGUN). Her gik maskinen, der grundlæggende var designet til at angribe jordmål, i flæsket på moderne jagermaskiner, men med dygtige luftkampsinstruktører bag pinden, tørrede de ofte røv på langt mere avancerede maskiner – I’ll hit the brakes, he’ll fly right by.

Douglas Skyhawk har i tidens løb tjent 11 forskellige nationer og der er fremstillet næsten 3000 eksemplarer i mange forskellige versioner. De så sidst aktiv tjeneste under Operation Desert Storm, hvor 24 af Kuwaits 29 Skyhawks nåede at flygte til Saudi Arabien, hvorfra de fløj over 1300 missioner mod Irak.

Mere end 55 år efter den lille Skyhawk første gang slap banen og steg mod skyerne, er maskinen stadig i aktiv tjeneste i flere lande (US Navy brugte dem indtil 2003 – Brasilien, Argentina og Singapore benytter dem endnu). Det må siges at være et tegn på kvalitet – godt gået Heinemann!

Serien med Noter fra en tidlig Jetalder er ved at lakke mod enden, men der er stadig et par maskiner vi endnu ikke har set. Herunder præsenteres de sidste 6 jetmaskiner – næste gang gælder det bombemaskinerne.

Lockheed T2V-1 SeaStar over NAS Pensacola – egentlig en flådeudgave af T-33

North American A-5A Vigilante og RA-5C Vigilante - first flight august 1958

Prototype McDonnell YF4H-1 Phantom - styrtede 21 oktober 1959 Test Pilot Gerald Huelsbeck dræbt

Prototype Northrop YT-38A Talon - first flight marts 1959 og stadig i brug hos USAF

Lockheed U-2 i CIA tjeneste på Dryden AFB – bemærk falske NASA mærker

Formation af USN Temco TT-1 Pinto træningsmaskiner - kun 15 fremstillet

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 9.5/10 (2 votes cast)
Noter fra en tidlig jetalder - part III, 9.5 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in luftfart, militær | Tagged as: , , , , , | 2 Comments

2 Responses to Noter fra en tidlig jetalder – part III

  1. Carsten says:

    Jeps en alsidig maskine og den var med i myldret da Danmark 1967 bestemte sig for at udskifte F-100D. Udgangen blev at Danmark bestemte sig for Draken men det kunne altså være blevet A-4.

    Venlig hilsen
    Carsten

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Hej Carsten,

    Ser man det! Jeg tror faktisk, at vi ville have fået mere for pengene med A-4, men der er som regel mere end rent praktiske overvejelser med i de beslutninger.

    F-100 er faktisk en af mine ynglings-jagere 🙂

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *