Hvis jeg føler mig lidt småsulten snupper jeg en Mars

Sidst i juni 2008 opdagede NASA’s robotfartøj Phoenix Mars Lander vand i frossen tilstand på jordens naboplanet Mars. Den røde planet har længe været objekt for spekulationer om liv udenfor jorden og opdagelsen satte skub i verdens Astrobiologiske (videnskaben om liv underfor jorden)laboratorier.

Selvom Phoenix ikke detekterede liv på Mars, så bragte det lille videnskabelige fartøj et væld af ny viden om planeten. Det var NASA’s sjette besøg og tæller man den Sovjetiske Mars 3 med (den sendte dog kun i 15 sekunder), så var det syvende gang man modtog videnskabelige data direkte fra overfladen.

Spredt skydække over Mars nordpol set fra 240.000km af ESA’s Rosetta probe i 2007

Mars Scout Program, der skulle bestå af en række billige (i rumfartsforbindelse) videnskabelige robot-missioner til Mars. Missionerne måtte ikke koste mere end $485 millioner stykket (Phoenix kostede $320 millioner) og skulle vælges ud fra en forslagskasse på døren til NASA’s Jet Propulsion Laboratory.

Desværre er der endnu ikke kommet mere end Phoenix sonden ud af programmet. NASA arbejder dog på fartøjet MAVEN, der planlagt for opsendelse i 2012 – MAVEN er ikke en lander og forbliver i orbit.

Phoenix opsamler en håndfuld grus fra overfladen i juni 2008

Udover opdagelsen af frosset vand, så indsamlede Phoenix en masse data om plantens vejrsystem og overfladens komposition. Fartøjets følsomme laserinstrumenter detekterede sne falde fra skyer i 4km højde. Sneen overgik til damp inden den nåede overfladen, så desværre er der ingen billeder af dette – ellers var julekortet reddet.

Som ekstra madding til Astrobiologerne fandt man både calciumcarbonat og perchlorate i det opsamlede materiale. Calciumcarbonat kan betyde, at Mars tidligere havde en mere fugtig tilværelse. Perchlorate anvendes som føde af nogle jordiske bakterier. Med både mad og drikke, er mulighederne for liv på bakterieniveau pludselig ikke så fjerne mere.

Det videnskabelige gennembrud: over et par dage fordampede isklumper foran kameraet

Ved sammenlægning af Mars-data indsamlet fra blandt andet Phoenix, så er ideen om liv på Mars faktisk ikke længere ren science fiction. I 2004 bekræftede man eksistensen af metan i planetens atmosfære og da denne gas er kemisk ustabil betyder det, at Mars har en aktiv metan-kilde.

Selvom det er muligt med en geologisk kilde til metangassen, så er Mars nuværende geologi, uden vulkaner og hydrotermisk aktivitet, ikke umiddelbart det bedste bud. Et andet og langt mere banebrydende forslag, er tilstedeværelsen af metanproducerende bakterier – naturligvis er dette stadig kun en ubekræftet teori.

Ingen marsmænd i sigte – Phoenix med gravespor fra overfladeprøver

2. November 2008 modtog Phoenix Mission Control den sidste besked fra Phoenix. Som en ægte robot sendte maskinen beskeden i binær kode ordlyden var: Triumph. Maskinen står nu hvor den landede og venter på eftertiden. I tilfælde af, at fjerne civilisationer skulle finde Phoenix, har man udstyret sonden med en DVD: et multimediebibliotek af jordisk science fiction litteratur og naturligvis en hilsen fra civilisationen der afsendte lille Phoenix.

Man efterlod også det amerikanske flag, hvilket nok skal imponerer fremtidige besøgende

Selvom Phoenix Mars Lander medbragte et fint lille laboratorium, så er der som nævnt tale om en budget-mission og fartøjet kunne ikke bevæge sig omkring. De mere avancerede robotter koster selvfølgelig også en del mere.

Mars Exploration Rover Missionen til $820 millioner (plus over $100 millioner til forlængelse af programmet) blev påbegyndt i 2003 med opsendelsen af hele to selvkørende robotter: Spirit og Opportunity. De oprindelige forventninger var 90 dages virke på planeten, men de små robotter overraskede alle og Spirit bevægede sig langsomt rundt på planeten hele 1944 dage. Opportunity kører frejdigt videre og sender dagligt rapporter til operatørerne.

Panoramabillede taget af NASA's Mars Exploration Rover Spirit i vinteren 2006

Nærbillede af klippevæggen i Victoriakrateret taget af Opportunity i 2007

På vej til Victoriakrateret fandt Opportunity det mindre Beaglekrater på 35m i diameter

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (1 vote cast)
Hvis jeg føler mig lidt småsulten snupper jeg en Mars, 10.0 out of 10 based on 1 rating
Be Sociable, Share!
Posted in rumfart, videnskab | Tagged as: , , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *