Da den berømte kaptajn James T. Kirk i 1966 for første gang kørte over skærmen hos amerikanske Tv-seere og dermed indledte den mere end 40 år lange Star Trek saga, var han ikke den eneste eventyrlystne rumkaptajn der satte kurs mod ukendte horisonter. I selvsamme måned (september) som Kirk svang Enterprise ud af orbit, satte rumskibet Orion også kurs mod fjerne områder af galaksen.
Ombord var Major Cliff Allister McLane og hans trofaste stab af internationale officerer.
Raumpatrouille – Die phantastischen Abenteuer des Raumschiffes Orion var den første tyske science fiction tv-serie og historien lå ganske tæt op ad den amerikanske Star Trek. Det var ikke nødvendigvis på grund af direkte tyveri fra Gene Roddenberrys historie, for den mere folkelige del af 60ernes science fiction var stort set altid skåret over denne læst.
Tyskerne kunne åbenbart ikke se sig selv som rumfartsnation (til trods for, at Von Braun havde udviklet raketten i tyskland), så Orion var et amerikansk rumskib – dog med en international besætning. Serien var umådelig populær, men desværre blev der blev ikke produceret mere end 6 afsnit af serien. Efterfølgende fik rumskibet Orion og den heltemodige besætning dog nyt liv i bogform og der er udgivet ikke mindre end 145 bøger om deres eventyr.
Modsat Star Trek, så var Raumpatrouille indspillet i sort/hvid, hvilket giver den et solidt retro-look. Desuden er teknologien afbilledet i en mere klassisk stil, med korridorer af rustfast stål og kontrolpulte med lange spinkle håndtag. Dem der er vant til amerikanske science fiction kan foruden glæde sig over herlige tyske gloser som Armbandsprechgerät, Überlichtantrieb, Lichtwerferbatterie og Astroscheibe. Afslutningsvis skal det tilføjes, at de dansede en hel del bedre – se selv.
Ja de dansede flinkt, men de var jo også godt hjulpet på vej af at have så futuristisk musik!
Det må have lydt helt vildt for dem i 1966, hvor de jo ellers slet ikke var vant til så tight lilletromme.
Det er jo også langt mere overbevisende end bodega-musikken fra starwars, som jo forekom voldsomt futuristisk dengang jeg hørte det som knægt, men som nu fremstår bedaget og tidstypisk for halvfjerdserne.
Virkelig fremsynet af de tyskere.
Hej Jakob,
For mig forekommer musikken nu ganske tidstypisk for 60er lounge jazz, men jeg er nu heller ikke videre skolet i musikkens ædle kunst. Jeg kan faktisk sagtens se Daimi danse til den der.
http://www.youtube.com/watch?v=NJe-CdWsICY&feature=related
Vedrørende musikken i Star Wars, så må man tænke på, at Chalmun’s Cantina lige netop var det: en cantina. En etablissementstype der kulturelt ligger et stykke under den danske bodega. En tilsvarende beværtning i virkeligheden, ville have haft både Himmelhunden og De Gamle Bukser på jukeboksen.
Bandet hedder i øvrigt Figrin D’an and the Modal Nodes.
Admin