Storfyrværkerne fra Space Services, Inc. of America

Den 5 august 1981 affyrede en samling rumfartsentusiaster og forretningsmænd en 17m høj raket fra en kvægfarm i Texas. Percheron raketten var designet af ingeniøren Gary Hudson og bekostet af Space Services Inc. of America (SSIA) fra Houston, Texas. Raketten var ikke nogen øredøvende succes og som med mange andre prøveaffyringer eksploderede den på rampen.

Percheron projektet havde dog noget ingen tidligere rumfartsprojekter havde haft, det var nemlig et 100% privat projekt uden statslig input fra hverken militæret, eller NASA. Den private rumfart havde taget sit første spæde skridt.

Space Services Inc var dog ikke færdige med rumfart efter braget fra Percheron. Direktøren David Hannah hyrede den berømte Mercury astronaut Deke Slayton (ham der tilbragte 16 år af sin NASA karrierer på kontor grundet dårligt hjerte og først fløj med Apollo-Soyuz Test Projektet i 1975) og gik tilbage til tegnebordet/tegnebogen.

Sammen kom de frem til en ny raket, som de kaldte Conestoga. Efter deres spektakulære, men fejlede, test af Percheron, havde SSIA brug for lidt god reklame. Man besluttede derfor at opsende en Aries testraket (grundlæggende et solid-fuel trin 2 fra et Minuteman I missil, der oven i købet tilhørte det Tyske Agentur fuer Raumfahrtangelegenheiten) under navnet Conestoga I – selvom den egentlig ikke var en del af Conestoga-familien.

Opsendelsen, der løb af stablen i september 1982, var en succes og raketten afleverede 500kg dummy payload i 309km højde.

Med lidt rygvind efter opsendelsen af deres Conestoga/Aries, lykkedes det SSIA finde et par sponsere til konstruktionen af den faktiske Conestoga raket. Udviklingen gik dog af økonomiske årsager meget langsomt, indtil SSIA var heldige nok til at blive opkøbt af det mere økonomisk velfunderede EER Systems Inc.i 1990.

Oprindeligt var det planlagt, at Conestoga skulle udstyres med motorer fra Minuteman I missilerne, ligesom Aries, men i stedet besluttede man at anvende Castor motorer (også solid-fuel) fra Scout raketten. Castor motorerne skulle monteres i en klynge, alt efter hvad Conestoga rakettens opgave. Man havde planlagt 6 versioner, men det var kun Conestoga 1620 der blev bygget.

Sjovt nok var trin 1 og 2 begge monteret omkring det centrale trin 3 (også en Castor 4B). 4 af motorerne (dem med de store dysser) tilhørte trin 1, mens de 2 andre var trin 2. Det sidste trin var en Star 48 fra en Delta raket.

Det var lykkedes EER Systems at finde en kunde til deres første opsendelse. Center for Space Transportation and Applied Research (CSTAR) havde fået overtalt NASA, til at bekoste en forsøgsrække indenfor microgravity miljøer kaldet Commercial Experiment Transporter (COMET). SCTAR kunne dog ikke holde styr på økonomien og det endte med, at EER overtog hele projektet, i stedet for bare at lægge raket til. EER Systems ændrede CSTAR programmets navn til Meteor commercial microgravity recoverable spacecraft og gjorde klar til opsendelse i oktober 1995.

Conestoga 1620 løftede sig fra jorden den 23. oktober 1995 klokken 22:03 GMT, men ellerede 44 sekunder efter begyndte tingene at gå galt. Raketten drejede sydover og begyndte at vippe næsen nedad. Conestogas automatiske destruktions system forsøgte at stoppe rakettens 4 trin 1 motorer, men solid-fuel boosters er ikke bare lige sådan at spøge med og Conestoga 1620 endte sin flyvetur på spektakulær vis, med boostere der skød af sted i alle retninger.

EER Systems gik nedenom og hjem efter uheldet med Conestoga 1620. Det oprindelige firma, Space Services Inc., eksisterer endnu, men arbejder ikke længere med løfteraketter. I stedet driver Space Services en stjernenavngivningsforretning, hvor man kan navngive en stjerne og få det tilhørende skøde/diplom/certifikat sendt ud i rummet (dog kun i digital udgave ) som third party payload på kommercielle raketter.

Upåagtet deres uheldige ankomst i rumfartsindustrien, så var både Percheron og Conestoga projekterne den civile forretningsverdens første forsøg på kommerciel rumfart. Indenfor det sidste årti har andre, mere succesfulde, firmaer flugt den sti EER Systems lavede i græsset og næste år vil NASA benytte det civile firma Space Exploration Technologies Corporation (SpaceX) til genforsyning af den internationale rumstation.

Falcon 9 fra SpaceX klar til opsendelse - succesfuld til orbit 4. juni 2010

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in rumfart | Tagged as: , , , , , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *