Da platformen under Texaco Oils 12 mand store borehold begyndte at kollapse, besluttede de i hast at forlade den synkende skude. Holdet havde foretaget prøveboringer fra en boreplatform i Lake Peigneur i håb om at støde på lommer med olie: Hvad de fandt overraskede både Texaco og i særdeleshed ejerne af Jefferson Island saltminen. Den 20 november 1981 brød boreholdets 36cm store borehoved nemlig gennem saltminens loft og igangsatte en serie begivenheder som ingen kunne have forudset.
Lake Peigneur var indtil den dag en ganske almindelig godt 5 kvadratkilometer stor ferskvandssø for enden af Delcambre kanalen. Den var ikke dybere end 3-4m, så prøveboringerne blev ikke antaget for problematiske, men da Texacos bor åbnede forbindelse til den underliggende saltmines kilometerlange gange og kamre, trak de vitterligt trak proppen ud af badekarret og den yndige sø ændrede totalt karakter.
Nå, men videoen herunder fortæller historien lange bedre end jeg kan.