Værd at vide om Gulerødder

Gulerodens ædle forfader kommer fra Afghanistan og har været dyrket i østen siden tidernes morgen. Sjovt nok dyrkede man oprindeligt gulerødder for deres aromatiske blade og ikke selve roden. Enkelte vækster i samme familie dyrkes faktisk stadig for deres blade: Persille og Dild.

En anden morsom ting ved den ydmyg gulerod, er at den faktisk var lilla. Det var først omkring år 1700, at man fremelskede roden i dens kendte orange farve der blev populær i vesten – faktisk kaldes den ligefrem for Vestlig Gulerod, hvorimod den Østlige Gulerod stadig er lilla, eller rød. Det var Hollandske handelsmænd der stod bag den orange gulerods udbredelse i Europa – en beslutning der naturligvis hang sammen med deres nationalfarve.

Det er ikke en myte, at gulerødder kan farve huden orange, man skal dog æde en anseelig mængde af dem. Det er stoffet Betakarotin der giver den Vestlige Gulerod sin karakteristiske farve og som står bag hudens forvandling – men hvis man vil være orange, så er det nemmere i et solarium.

Der er ingen tvivl om, at gulerødder, ligesom de fleste grøntsager, er ganske sunde, men Betakarotin øger faktisk risikoen fra lungekræft hos rygere og folk med asbest i lungerne. Til gengæld er det godt for folk med meget lysfølsom hud.

De gamle Romere mente at guleroden var et fremragende elskovsmiddel og dyrkede dem lystigt i deres kolonihaver. Efter Romerrigets fald stoppede dyrkningen i Europa og det var først ved genindførslen fra Arabien omkring år 1000, at guleroden gentog sin plads i Europæisk landbrug.

Under anden verdenskrig benyttede man guleroden som skalkeskjul for Briternes nyopfundne radarsystem. Idet man bortforklarede de britiske piloters usædvanlige evner som natjagerpiloter, med indtagelsen af store mængder gulerødder. Herved opstod myten om gulerodens indvirken på synet – i særdeleshed nattesynet. En skrøne man stadig støder på i ellers saglig litteratur – for dem der læser saglige gulerodslitteratur.

Verdens største gulerod vejede 19 pund og var dyrket af amerikaneren John Evans i 1998. Amerikanerne har også fremelsket en gulerod med lilla skind og orange kød. Den farverige gulerod kandes Sweet Beta og har et usædvanligt højt indhold af betakarotin. Næsten 1/3 af alle gulerødder dyrkes i Kina, med Rusland og USA på henholdsvis anden og tredjepladsen.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 10.0/10 (2 votes cast)
Værd at vide om Gulerødder, 10.0 out of 10 based on 2 ratings
Be Sociable, Share!
Posted in Blandet, Mini Facts | Tagged as: , , | 3 Comments

3 Responses to Værd at vide om Gulerødder

  1. susan says:

    Can I use the green top of the carrot???

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  2. admin says:

    Sure you can Susan, go ahead..

    Admin

    VN:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)
  3. Lene says:

    Hvor kan man købe frø til hvide, lille og røde gulerødder? – Ku’ være sjovt at dyrke dem selv =)

    VA:F [1.9.22_1171]
    Rating: 0.0/5 (0 votes cast)

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *