The new kid on the block

I forgårs opsendte US Air Force og Defense Advanced Research Projects Agency (DARPA) et nyt rumfartøj benævnt X-37B Advanced Technology Demonstrator: Et ubemandet fartøj, der nærmest minder om en lille rumfærge.

X-37B er et klassificeret projekt, men det antages at være de første skridt mod et militært rumfly. Mere specifikt et fartøj til troppetransport via rummet og potentielt aflevering af dem hvor-som-helst på kloden indenfor 2 timer. Det er dog overhoved ikke den officielle baggrund for X-37.

Den igangværende testflyvning er naturligvis omgærdet af en del hemmelighedskræmmeri, men den oplyses at omhandle “risk reduction, experimentation, and operational concept development for reusable space vehicle technologies, in support of long term developmental space objectives.

Udviklingen af X-37 startede allerede i 1999, hvor NASA valgte Boeing Defense, Space & Security (BDS) som hovedleverandør af det nye rumskib. Ligesom Lockheed har deres Skunk Works, så har Boeing deres Phantom Works afdeling, der udvikler mystiske fartøjer for det amerikanske forsvar.

I 2004 overgik projektet fuldstændig til DARPA, hvilket tilkendegiver, at X-37 er et 100% militært projekt og altså ikke har noget med civil rumflyvning at gøre. Det amerikanske forsvar har arbejdet med alternativ rumflyvnings-kapacitet siden Challenger-katastrofen i 1986.

Xet i X-37 betegner fartøjets eksperimentelle status. Der er altså ikke tale om det endelige mål for udviklingen, men om et skridt på vejen mod noget andet – højst sandsynligt noget større.

Udover potentiale for troppetransport, en ide der måske er mere science fiction end en egentlig praktisk løsning, så er det kendt. at det amerikanske militær har ønsket et manøvredygtigt rumfartøj i årtier. Muligheden for at flytte rundt på deres satellitter er begrænset og særdeles kostelig, så X-37 kunne tænkes at være forgængeren for en ny type manøvredygtig spionsatellit – der selv kan lande når tanken er tom, eller elektronikken skal opdateres.

Helt præcis hvad US Department of Defence skal med det lille eksperimental-rumskib må foreløbig stå hen i det uvisse. Tanken om et genanvendeligt rumfartøj i stil med rumfærgen er dog ganske tiltalende, men det er måske lidt bekymrende, at denne teknologi nu udvikles af den amerikanske militær i stedet for af NASA.

Ifølge Mansfield aftalen fra 1973, må Department of Defence nemlig ikke bruge penge på udvikling der ikke har et specifikt militært formål. X-37’s efterfølger må derfor antages at have udelukkende militær anvendelse – men hvilken?

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 0.0/10 (0 votes cast)
Be Sociable, Share!
Posted in rumfart | Tagged as: , , , , | Leave a comment

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *