Det er svært at beskrive hvad der er normalt, men det er muligt at få et indblik i, hvordan den kulturelle opfattelse af normen ændre sig med tiden. For lidt over 100 år siden, var Chauncy Morland med sine 220kg anset som så chokerende fed, at amerikanere betalte penge for at se ham i datidens side-shows. Når man ser hans størrelse i dag, hvor han efter amerikansk standard vel nærmest bare er lidt buttet, så får man en klar fornemmelse af, hvordan vores opfattelse af fedme har flyttet sig i løbet af de sidste 100 år.
I nutidens Amerika ville Chauncy dårligt nok skille sig ud fra mængden og et cirkusjob skulle han nok lede længe efter. Amerikanerne opererer i dag med begrebet Mortally Obese, altså en fedme der er direkte dødbringende: det er en størrelse hvor der vitterligt skal et cirkustelt til.



